Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

22 TALSKRIVNING. dagede læt ved Gizeh, og hvor den rige Ejers Hjorder angives til 834 Oxer, 220 Køer, 3 234 Geder, 760 Æsler og 974 Får. Man brugte ikke andre Tegn end de nævnte, og sammensatte Tal skrives derfor ved, at Enertegnet sættes så mange Gange, som der er Enere, Titegnet så mange Gange, som der er Tiere, osv. For at lette Oversigten, når der er mange Tegn af samme Art, deles de ensartede Tegn i Grupper på 4, eller 4 og 4, samt, hvad der bliver tilovers (sml. § 11). Reglen var nu, at man først skrev de højstbetydende Taltegn, så de næst- højeste osv. og sidst Enerne. Denne Fremgangsmåde er fulgt af alle Folk, der i det Hele taget have brugt dette naive Sammenlægningssystem (Additionssystem); men hvad der skal kaldes »først« og »sidst« beroer for hvert Folks Vedkommende på, om dets sædvan- lige Skrift løb fra Venstre til Højre (ligesom vor) eller fra Højre til Venstre. De ægyptiske Hieroglyfer læses på forskjellige Steder i modsatte Retninger. De bleve nemlig hovedsagentlig anbragte som Ornamenter i Byg- ninger, og dér bleve de da skrevne i den Retning, hvori man tænkte sig, at Besøgeren vilde bevæge sig og læse dem. I en og samme Gang eller Port vilde man således på venstre Side læse Skriften fra Venstre, på højre Side fra Højre. Ved den hieratiske Skrift [Q], som navnlig brugtes i Dødebogen [Q], og hvor Hieroglyfernes monumentale Tegn bleve ændrede til mere flydende (kursiv) Skrift, gav man sig ikke Tid til at tegne eller male Tallene så udførligt, og der udviklede sig derfor her en hel Del særlige Tegn, ikke alene for alle Enerne, men f. Ex. for 200, 300..som dog alle bar Mærket af at være Om- dannelser af de tilsvarende hieroglyfiske Taltegn eller Tegngrupper. Da der imidlertid ikke er noget særligt typisk ved dem, og de ikke synes at have dannet Over- gang til noget bedre, skulle de ikke omtales her. Ex. Skriv hieroglyfi.sk 63792 og 1020050.