Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

TALSKRIVNING. 23 § 14. Grækernes [Q] oprindelige (indtil 5te Årh. f. Kr. brugte) Talskrivning var bygget på et ganske lignende System som den hieroglyfiske. Selve Tegnene vare dog anderledes, nemlig Begyndelsesbogstavet i de græske Talord for 1, 10, 100, 1000, 10 000 (Pl. I, fg. 2). Hertil kom et Tegn for 5, et Tegn omtrent °som en Galge (det første Bogstav i det græske Navn på 5), og når man nu skal skrive 5 Tiere, hænger man så at sige et lidet Titegn op i Galgen; skal man skrive 5 Hundrede, hænger man et lidet Hundredtegn op, osv. Herved bliver Systemet både noget mere kortfattet og mindre trivielt end det ægyptiske. Også Romernes [Q] Talskrivning var grundet på væsentlig samme System. De havde følgende Tegn. I = 1, V = 5, X = 10, L = 50, C = 100, D = 500, M 1000. Men her træder en ny Ejendommelighed til, idet man nemlig, ved at sætte et mindre betydende Taltegn foran et større, betegnede, at det mindre skulde trækkes fra det større, f. Ex. IV = 4, IX = 9, XL = 40, XC == 90 osv. Romerne kunde endvidere folde et Tal med 1000, ved at sætte en Streg oven over Taltegnene, eller med 1000 000, ved tillige at sætte Klammer om dem, såsom: _________ |X|DCXXXI CCLIV = 10 631 254. Ex. Skriv 63792 på gammel Græsk og på Romersk. 4 15. Babylonierne. I Landet ved Eufrat og Tigris [0] have til forskjellige Tider forskjellige Folk været de herskende, medens de undertvungne levede i så stor Mængde, at man satte offentlige Indskrifter på to, ja ofte på tre meget forskjellige Sprog. Således findes på samme Tavler 1. Et arisk Sprog, i Slægt med Sanskrit, eller snarere med det endnu ældre Zend (sagtens Gammelpersernes Sprog). 2. Et semitisk eller aramæisk (sagtens gammelbaby- lonisk) Sprog.