Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

24 TALSKRIVNING. 3. Et skytisk (hvis Herkomst ikke er klar; måske tilhørende de gamle Beboere af Landskabet Susiana). Alle disse Sprog, som det med en Mængde Sprogmænds forenede Anstrængelse er lykkedes nogenlunde at læse, ere trods deres store Forskjelligheder skrevne med en og samme ejendommelige Skrift, den såkaldte Kile- skrift [Q], der løber fra Venstre til Højre, uagtet det sædvanlige for semitiske Sprog er at skrive fra Højre til Venstre. Rawlinson gjør hertil den Bemærkning, at Skriveretningen intet har med Sproget at gjøre, men alene med Alfabetets Art. Man har således Mynter, på hvis to Sider der Bogstav for Bogstav ståer samme Indskrift, men med forskjellige Alfabeter og derfor på den ene Side fra Højre, på den anden fra Venstre. Noget andet, som de nævnte Indskrifter have tilfælles, er Tallene. Tal såvelsom mathematiske Formler ere, hvad man kalder, pasigrafiske, o: således skrevne, at Folk med helt forskjellige Sprog dog opfatte dem aldeles éns, uagtet hver læser dem på sit Mål. Således skulle Øboerne i det indiske Ocean have livligt Handelssamkvem med Kineserne, medens de dog ikke forstå disses Sprog, men kun kjende deres Tal. Tallet 1 skrives med den lodrette Kile (Tg. 3), 10 med Vinkelhagen, som efter Grotefends *) Mening fore- stiller to sammenlagte Hænder med strittende Tommel- fingre, som de holdtes ved Bøn. Da Skriften ufravigelig gåer fra Venstre til Højre, og Systemet fra 1 til 100 er et Sammenlægningssystem, skrives længst til Venstre Tierne, så Enerne, medens man dog for at spare Plads kan gruppere Tegnene, så at de ens gjældende Tegn også kunne komme nedenfor hinanden, og at nogle Tegn ere mindre end andre, uden at de dog derved forandre Værdi. (Se Tallene Tg. 3). *) En genial tysk Sprogmand, der væsentlig har bidraget til Kile- skriftens Tydning (1775—1853).