Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

338 LIGNINGEN. historiske Hindostan, hvor der ved År 500 e. Kr. frem- stod en Forfatter, der ligesom Euklid stillede sine For- gjængere i Skygge; og her have vi ingen andre historiske Hjælpemidler, hvorved vi kunne drage Forgjængerne frem påny. Forøvrigt er der den væsentlige Forskjel på de mathematiske Forfattere i Grækenland og i Hindostan, at hine skrev Værker, som udelukkende handlede om denne Sag, medens Mathematiken i Hindostan kun blev skreven for Anvendelsens Skyld, navnlig som mathema- tiske Kapitler i astronomiske Værker. — Ogsaa om selve Forfatterne vide vi meget lidet. Arya-Bkatta, født 476 e. Kr. ved Ganges’ øvre Løb, skrev et Værk, hvis tredie Afsnit er Mathematik. Brahmagupta, født 598 e. Kr., skrev et Værk, hvis 12te og 18de Afsnit er om Mathematik. Disse to Værker, der synes at have afløst de tid- ligere, blev dem, som man flere Aarhundreder efter væ- sentlig holdt sig til, idet Mathematiken ikke senere gjorde synderlige Fremskridt. Dog opstod endnu en fremra- gende Forfatter i Bhaskara-Akarya, f. 1114 e. Kr., og som omtr. Ar 1150 skrev et Værk, «Astronomiens Diadem«, med fo mathe- matiske Afsnit, af hvilke det første, »Lilavati« (jfr. For- ord), nærmest er en Regnebog, der dog behandler en Mængde forskjellige Æmner og Fremgangsmåder, som end ikke pleje at findes i Nutidens Regnebøger, medens det sidste Afsnit, »Vija-ganita«, er en omstændelig Bog- stavregning. Bharkaras Værk fik en stor Udbredelse. Der er fundet Exemplarer over hele Forindien ligefra Nord- til Sydspidsen, fra Øst- til Vestkysten. Indskriften på en Ruin fortæller endnu i vore Dage, at her var en Skole, rejst af Bhaskaras Sønnesøn, og hvor hans Værker stu- deredes; men forresten var Udviklingen allerede gået i