Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

REGLER FOR SYMBOLREGNING 345 kerne ikke give dagligdags Exempler, men også derved, at Fremstillingen ikke giver den logisk klare Sammen- hæng og Bevisfasthed som Grækernes. Det er, som om Hinduerne ikke i den Grad glæde sig ved at føle og lade føle selve Tankens Magt som ved at fæste Blikket på det Tænkte. Det er dem kun om at gjøre at finde det Søgte, og ofte give de intet Bevis, men sige blot: »Se!» — Hvad de selv have kunnet udspekulere, må også en anden kunne forstå, uden at de. så at sige, nøder ham dertil. — Når vi nu give følgende kortfattede Frem- stilling af Regler for Bogstavregning, er det altså ikke uhistorisk, om vi ikke begrunde Reglerne på en så ud- tømmende Måde, som man i vore Dage ellers plejer ved Bogstavregning, ligesom Grækerne gjorde i Geometrien. Dog afviger også her Fremstillingen noget fra Hinduernes egen, ikke alene derved, at vi i Nutiden bruge et noget andet Valg af Symboler og Tegn, men også derved, at Fremstillingsmåden dog nærmer sig noget til den græske, som vi komme fra, og som sikkert bør betragtes som den mest fuldkomne, hvormed man passende kan prøve Kræfter efter en af Nutidens Lærebøger, efter her at have gjort et foreløbigt Bekjendtskab med Regning med disse Symboler. § 247. Hinduerne betragtede det som en Selvfølge, at den Orden, hvori man tæller Størrelser sammen, er ligegyldig, og dette hvad enten Størrelserne ere positive eller negative. Ret påfaldende er det, at Hinduerne meget yndede at skrive de negative først. Vi foretrække dog gjerne at sætte de positive først. Hin Selvfølge nævnes ikke en Gang; derimod siger Bhaskara: Samme Bogstaver kunne sammenlægges og fratrækkes, men forskjellige Bogstaver skrives hver for sig. Ex. 1. 5 + a — ö + a + 4 — ö + a —.54.44-a + a+ a — b — b — 9 + 3 a - 2b. Ex. 2. 3a — b + 5c + a — 46 -2c = 3a + a — b — + 5c — 2c = 4a — 5b + 3c.