Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

REGNING. 33 Oxer der findes, således tør det heller ikke endnu kaldes Regning — eller i hvert Fald ikke abstrakt Regning —, når mange Folk i Oldtiden brugte Småsten, Kugler e. 1. således, at de ved disses Sammentælling eller Fratælling fik et Regnestykke udført. Kuglerne kunde være fri (løse) eller på en Snor, eller Snoren kunde selv danne Knuder; og der synes næsten ikke at have været noget regnende Folkefærd i Oldtiden, som har kunnet undvære et af disse Hjælpemidler. At »regne« lied derfor hos Grækerne »psæfizein« af psæfos, en Småsten, og hos Romerne »calculare« af calculus, en Småsten; og der gives endnu i vore Dage Handelsmænd af mindre oplyste Folk, som rejse med en Pose Majskorn til lignende Brug. Kugler på Snor brugte man f. Ex. i Asien, med skiftevis 10 små og 1 stor Kugle, og dér forefandt Korsfarerne dem og optog dem som »Rosenkrandsen«, hvormed endnu Papisterne optælle og fastholde Tallet på deres Bønner. Også hinduiske Bramaner bruge deres Perle- krands ved Optællingen af Guden Visnu’s Navne. Ende- lig brugte man på sine Steder Snore, hvormed man dan- nede Knuder. De gamle Beboere af Peru brugte Snore af forskjellig Farve til at betegne forskjellige Ting. Den røde Snor betegnede Soldater, den hvide Sølv, den grønne Korn, osv. En Knude dannet ved 1 Slyngning betegnede 10, med 2 Slyngninger 100, med 3 1000 osv., 3 Knuder med enkelt Slyngning 30 osv. Kineserne har i den fjerne Oldtid ikke alene brugt sådanne Knudesnore, men også optegnet dem; men da dette hos Kineserne skete kun ved 2 forskjellige Tegn, gav dette Anledning til den af Leibnitz udspredte Misforståelse, at Kineserne skulde have havt et Totalsystem, hvor de to Tegn skulde være vort 1 og 0 (§ 10). Hvis dette havde været rigtigt, vilde Kineserne have havt Æren af Positionssystemet, skjøndt efter Totalsystemet. § 22. En Regnemåde, der i alt Fald kan drives til større Kunstfærdighed, og er bleven det i det mindste Hist. Mathematik. 3