Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

REGNING. 35 stor, at det ikke alene var mindre udviklede Mennesker og Folk, der betjente sig af materielle Hjælpemidler, som Småsten, Kugler osv.; men næsten alle dannede Oldtidsfolk have brugt en Slags Maskine, som ingenlunde endnu er uddød, nemlig Regnebrædtet. Delte var trods Forskelligheder i det enkelte dog overalt indrettet efter lignende Grundsætninger, som følgende. I en firkantet Ramme er der udspændt et Antal lodrette Stænger, og på hver Stang findes 10 Kugler, der kunne skydes op (til Tælleenden) og ned. Vil man nu med Regnebrædtet sammenlægge to Tal, som 2573 og 4356, så skyder man først på Tusind stangen 2 Kugler op, på Hundredstangen 5 Kugler op osv., dernæst på Tusind- stangen 4 Kugler mere, på Hundredstangen 3 Kugler mere, og nu skulde man på Tistangen skyde 5 Kugler mere, men der gives kun 3. Man skyder derfor disse 3 op, skyder dem alle 10 ned igjen, imod at skyde en Kugle mere op på Hundredstangen, og dernæst endnu på Tistangen de 2 manglende Kugler. Sluttelig skydes 6 Kugler mere op på Enernes Stang. Sammenlægningen, som rigtignok foregår fra Venstre, er på en Måde en Illustration af den, vi udføre med Tal; men det er forbavsende, at Slægt efter Slægt lige fra det ° stille Havs Kyst til Middelhavet i Århundreder, ja vist i Årtusinder, og at de store græske Mathematikere have kunnet sysle med sådanne Regneoperationer uden at finde på at opskrive Tallene efter det Skema, som Regnebrædtet i Grunden frembød, hvor Enernes Stang gav sine Kugler Værdi som Enere, Tiernes som Tiere osv.; man behøvede jo blot at skrive de tilsvarende Siffre på samme Måde ved Siden af hinanden, og, når der da ingen Kugler skulde være på vedkommende Plads, kunde man jo skrive et Tegn for »ingen«. Der var i Virkeligheden ikke mange Skridt til Hinduernes Tal- 3*