Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
REGNING.
system, og dog blev man i Århundreder ved med sin
møjsommelige Talskrivning og dermed følgende Regning
selv på Tider, da det, at kunne regne, blev betragtet
som en stor og værdifuld Kunst, der f. Ex. gjorde de
romerske Landmålere til Potentater.
I den Form af Regnebrædtet, som ovenfor er be-
skreven, findes det endnu i næsten enhver russisk Kjøb-
mandsbod under Navn af Tschotü. Otte at Kuglerne
ere hvide, men de to midterste på hver Stang sorte,
hvilket letter Oversigten. Den franske Officer og Mathe-
matiker Ponpelet, der blev fangen under Napoleons-
krigen, førte senere Regnebrædtet med sig hjem; det
kom således ind i Vesteuropas Børneskoler.
Kinesernes Suanpan adskiller sig kun herfra ved,
at en Tværstang overskjærer alle Stængerne, og at hver
af disse kun bærer 5 Kugler på den ene Side af Tvær-
stangen og to på den anden, idet hver af hine gjælcler
1, hver af disse gjælder 5. Øvede Kinesere skulle have
en overordentlig Færdighed i at bruge Suanpan, så at
de, ligesom en Musiker på et Instrument, skalle kunne
gribe hele Tal-Akkorder på en Gang (se Plan I Fig. 12).
1846 fandt man på Salamis en græsk Marmortavle,
der er delt i Rubriker, og som har været brugt efter en
lignende Grundsætning; thi ved Randen ståer der nogle
Tal, som udtrykke Rubrikernes Betydning. Istedenfor
forskydelige Kugler har man brugt Mærker, som man
lagde på vedkommende Pladser.
Man er også endnu i Besiddelse af nogle romerske
Regnebrædter. Istedenfor de asiatiske Stænger og de
græske Rubriker Pindes her Furer, i hvilke lignende
Brikker kunne flyttes som dem, der bruges i de såkaldte
Belejringsspil.
Grækerne kaldte Regnebrædtet Abax, Romerne
Abacus, Navne, som visse Sprogmænd henføre til den
semitiske Rod Abak, der betyder Støv eller Sand; dog
ere ikke alle enige om denne Afledning.