Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
36 REGNING. system, og dog blev man i Århundreder ved med sin møjsommelige Talskrivning og dermed følgende Regning selv på Tider, da det, at kunne regne, blev betragtet som en stor og værdifuld Kunst, der f. Ex. gjorde de romerske Landmålere til Potentater. I den Form af Regnebrædtet, som ovenfor er be- skreven, findes det endnu i næsten enhver russisk Kjøb- mandsbod under Navn af Tschotü. Otte at Kuglerne ere hvide, men de to midterste på hver Stang sorte, hvilket letter Oversigten. Den franske Officer og Mathe- matiker Ponpelet, der blev fangen under Napoleons- krigen, førte senere Regnebrædtet med sig hjem; det kom således ind i Vesteuropas Børneskoler. Kinesernes Suanpan adskiller sig kun herfra ved, at en Tværstang overskjærer alle Stængerne, og at hver af disse kun bærer 5 Kugler på den ene Side af Tvær- stangen og to på den anden, idet hver af hine gjælcler 1, hver af disse gjælder 5. Øvede Kinesere skulle have en overordentlig Færdighed i at bruge Suanpan, så at de, ligesom en Musiker på et Instrument, skalle kunne gribe hele Tal-Akkorder på en Gang (se Plan I Fig. 12). 1846 fandt man på Salamis en græsk Marmortavle, der er delt i Rubriker, og som har været brugt efter en lignende Grundsætning; thi ved Randen ståer der nogle Tal, som udtrykke Rubrikernes Betydning. Istedenfor forskydelige Kugler har man brugt Mærker, som man lagde på vedkommende Pladser. Man er også endnu i Besiddelse af nogle romerske Regnebrædter. Istedenfor de asiatiske Stænger og de græske Rubriker Pindes her Furer, i hvilke lignende Brikker kunne flyttes som dem, der bruges i de såkaldte Belejringsspil. Grækerne kaldte Regnebrædtet Abax, Romerne Abacus, Navne, som visse Sprogmænd henføre til den semitiske Rod Abak, der betyder Støv eller Sand; dog ere ikke alle enige om denne Afledning.