Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

REGNING. 43 Hånden, vil en Deling aldrig falde vanskelig, da den kun gåer ud på at finde et Tal, som ved at foldes med det Tal, hvormed Delingen udføres, giver det andet. Hvad det højest betydende Siffer bliver, kan man i Reglen let skjønne; man folder da Tallet med dette. Skulde det udkomne vise sig større end det Tal, der skal deles, har man valgt hint Trintal for stort. Det må altså vælges mindre, Foldningen udføres, og dersom det udkomne nu ikke er for stort — trækkes det fra det Tal, der skal deles. Man fåer således en Rest; og nu søges, hvor mange Gange det Tal, hvormed der deles, indeholdes deri, først ved, at det højeste Trintal findes, osv., som før. — Hinduerne synes, efter Arabernes Skrifter at dømme, ikke at have opskrevet de Tal, der efterhånden skulde trækkes fra, men efterhånden at have formindsket det Tal, der skulde deles, ved Udviskning og Rettelse. Ex Man udregne på den fra almindelig Regning kjendte Måde, hvor mange Gange 243 indeholdes i 78035, og hvad der desuden bliver til Rest, idet den her fremsatte Opfattelse af De- lingen fastholdes. 243) 78035 (3(00) 7 729(00) V osv. 513(5) osv. 4 29. At en Opfindelse eller Opdagelse er af stor Betydning, giver sig gjerne tilkjende, dels derved, at den er simpel, og dels derved, at den åbner Udsigt til nye Områder. Ved Hinduernes ny Talsystem bleve de nu istand til med Lethed og uden Hjælpemidler at udføre Regninger med store og sammensatte Tal: men under Nydelsen heraf hårde grublende Hinduer snart lagt Mærke til visse Ejendommeligheder ved Tallene, som alene knytte sig til det ny Talsystem. Når man deler et hvilketsomhelst Trintal med 9, vil man altid til Rest få 1; når man deler 2 sådanne med 9, fåer man til Rest 2, osv., nemlig: