Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
48 BRØK. siden, at vi her i Landet havde en Daler, der bestod af 6 Mark, som hver igjen gjaldt 16 Skilling; og endnu har vi en Tønde, der beståer af 8 Skjæpper, hver på 4 Fjerdingkar eller 18 Potter osv., en Alen, der beståer af 2 Fod eller 4 Kvarter, hvert lig 6 Tommer, et Pund, som beståer af 32 Lod eller 100 Kvint osv. osv. — alt sammen Vidnesbyrd om, at særlige praktiske Hensyn have været rådende ved Underafdelingen. Til disse Underafdelinger knytter der sig særlige Navne og særlige Forestillinger. Her er intet Fællesskab i Betegnelsen for Underafdelingerne af de forskjellige Enere (Målestokke). Man kan ikke se bort fra Arten og Ejendommelighederne. Man kan ikke abstrahere. § 33. Et Exempel på en begyndende Abstraktion findes i Romernes Brøksystem. Fra gammel Tid var den såkaldte As en Kobbermønt af et Punds (?) Vægt — Møntfoden eller Enheden. Den deltes i 1.2 Unciæ, hver på 4 Sicilici eller på 24 Scripuli. Desuden gaves der en Mængde Mønter af forskjellig Værdi, så at man fik følgende Række Navne: scripulus dimidia sextiila = 2 ser. sextula = 4 — sicilicus = 6 — semuncia = 12 — uncia = 24 — sescuncia == l’/2 unc. septunx = 7 unc. sextans ==--- 2 — bes =8 — quadrans =3 — dodrans =9 — triens = 4 dextans = 10 — quincunx =5 — deunx ==11 — semis =6 — as =12 — Denne Række Underafdelinger, som man således tillagde As-mønten, lod man nu gjælde også på andre Enheder, Længdemål, Flademål, Vægt osv., og brugte de samme