Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

BRØK. 49 Navne på disse, så at Navnene efterhånden gik over til at betyde de tilsvarende Underafdelinger af enhver Enhed. Således kunde Romerne tale om semuncia af en Tomme (hvad vi kalde Tomme) eller septunx (T72) af en Tønde Land; ja, de kunde endog tale om bes af en scripulus (o: j af men disse TaZbetegnelser existe- rede naturligvis ikke). På en Måde kan man altså nok sige, at Romernes Brøker vare abstrakte Størrelser, an- vendelige på alle Enheder og betegnende bestemte Be- greber, uden at de behøvede at benyttes til nogen Gjen- stancl. Men på den anden Side vare disse Underafdelinger af Enheden så vilkårligt valgte, at de kun dårligt egnede sig til at behandles af Tanken. De bleve derfor også mest GjenstancTfor Hukommelsen og synes efter Horats [Q] at dømme at have været til adskillig Besvær for Skole- børnene, som måtte lære udenad, at, når man f. Ex. fra quincunx trækker uncia, fåer man triens; men den Om- stændighed, at noget så populært som Møntværdierne gav et Holdepunkt for Anskuelsen, har dog rimeligvis lettet Arbejdet en Del. Når man imidlertid skulde ud- føre Regninger ud over det aller nødtørftigste, måtte man have vidtløftige Tabeller, hvori man f. Ex. kunde finde, at quincunx Gange sescuncia giver semuncia og dimidia sextula og scripulus. I vore Brøkbetegnelser vilde dette hedde Gange ’ er 95B; men 956 måtte på Romersk udtrykkes ved og og udtalt ved de angivne Navne. Det er intet Under, at de romerske Landmålere, der vare istand til at udøve den Kunst at regne med disse Brøker, stod i stor Anseelse. Men det er værd at lægge Mærke til, at et Folk som Romerfolket, der ved det udstrakte Riges Administration havde i høj Grad Brug for en hensigtsmæssig Regnemåde, gjennem mange Århundreder måtte nøjes med et så ubehjælpsomt Middel som det her omtalte System, så at det endnu brugtes 1 det 12te Årh. e. Kr. Dette er et Vidnesbyrd om, at ud- Hist. Mathematik. a