Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
BRØK. 57 videre vil Minuter Gange Minuter give Sekunder, f. Ex. 15' Gange 3' giver 45" (ø: Gange 6% giver jfr. § 46). Minuter Gange Sekunder giver »Tertier«, nemlig 15' Gange 3" giver 45"' (o: ’g Gange giver 2T6üö()), osv. Er man først fortrolig med disse Regler, vil man let kunne udføre Regning med sådanne Brøker, hvilket fåer en Del tilfælles med de vante Regninger med Tønder, Skjæpper, Fjerdingkar e. 1. Ex. 1. Hvorledes skrives 4% på Babylonisk (men med vore Siffre); og hvad er 1° 12' 30" udtrykt ved almindelig Brøk. Ex. 2. Læg 10 12 ' 30 sammen med 3 0 9 ' 42 ", Ex. 3. Træk 1 0 12 ' 30 fra 3 0 9 ‘ 42". Ex. 4. Fold 6° 54' med 2° 15'. Ex. 5. Del 6 0 54 ‘ med 2 0 15 Dette Brøksystem blev omtrent 200 År f. Kr. optaget af græske Mathematikere og Astronomer i Alexandria. Det er dette Brøksystem, der hovedsagentlig blev anvendt i videnskabelige Skrifter i Europa lige til hen i det 16de Årh. Navnet Minut, Sekund, Tertie osv. skriver sig fra latinske Værker, hvori disse Brøker bleve kaldte »partes minutæ primæ«, »partes minutæ secundæ«, »partes minutæ tertiæ«, osv. § 39. Ved Siden af dette ældgamle og i Virkelig- heden meget brugelige »System, findes også hos græske Mathematikere et andet, som dog blev meget mindre brugt, nemlig et, som i Virkeligheden er det samme som det, der bruges i vore Dage, om end i en lidt anden Form. Hvad vi skrive som £ skrev, de 58, eller rettere med græske Taltegn, 8»/; hvad vi skrive skrev de 1564s eller egentlig Denne Skrivemåde er i Virke- ligheden ligeså god som vor, måske endog nærmere i Overensstemmelse med vor sædvanlige Skrivning. Hvad forståer man nemlig ved g? Der er tidligere gjort Rede for, hvad der forståes ved en Ottendedel, nemlig en sådan Del, som fåes, når 1 deles ligeligt mellem 8. En sådan Del kan betragtes som en Slags Ener, ligesom