Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRØK.
57
videre vil Minuter Gange Minuter give Sekunder, f. Ex.
15' Gange 3' giver 45" (ø: Gange 6% giver jfr.
§ 46). Minuter Gange Sekunder giver »Tertier«, nemlig
15' Gange 3" giver 45"' (o: ’g Gange giver
2T6üö()), osv. Er man først fortrolig med disse Regler,
vil man let kunne udføre Regning med sådanne Brøker,
hvilket fåer en Del tilfælles med de vante Regninger med
Tønder, Skjæpper, Fjerdingkar e. 1.
Ex. 1. Hvorledes skrives 4% på Babylonisk (men med vore
Siffre); og hvad er 1° 12' 30" udtrykt ved almindelig Brøk.
Ex. 2. Læg 10 12 ' 30 sammen med 3 0 9 ' 42 ",
Ex. 3. Træk 1 0 12 ' 30 fra 3 0 9 ‘ 42".
Ex. 4. Fold 6° 54' med 2° 15'.
Ex. 5. Del 6 0 54 ‘ med 2 0 15
Dette Brøksystem blev omtrent 200 År f. Kr. optaget
af græske Mathematikere og Astronomer i Alexandria.
Det er dette Brøksystem, der hovedsagentlig blev anvendt i
videnskabelige Skrifter i Europa lige til hen i det 16de
Årh. Navnet Minut, Sekund, Tertie osv. skriver sig fra
latinske Værker, hvori disse Brøker bleve kaldte »partes
minutæ primæ«, »partes minutæ secundæ«, »partes minutæ
tertiæ«, osv.
§ 39. Ved Siden af dette ældgamle og i Virkelig-
heden meget brugelige »System, findes også hos græske
Mathematikere et andet, som dog blev meget mindre
brugt, nemlig et, som i Virkeligheden er det samme som
det, der bruges i vore Dage, om end i en lidt anden
Form. Hvad vi skrive som £ skrev, de 58, eller rettere
med græske Taltegn, 8»/; hvad vi skrive skrev de
1564s eller egentlig Denne Skrivemåde er i Virke-
ligheden ligeså god som vor, måske endog nærmere i
Overensstemmelse med vor sædvanlige Skrivning. Hvad
forståer man nemlig ved g? Der er tidligere gjort Rede
for, hvad der forståes ved en Ottendedel, nemlig en
sådan Del, som fåes, når 1 deles ligeligt mellem 8. En
sådan Del kan betragtes som en Slags Ener, ligesom