Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

58 BRØK. Babyloniernes Minut, og der kan nu gives et vist Antal af dem, f. Ex. 5. Man har altså et vist Antal af en vis Slags, nemlig 5 Ottendedele, ligesom man kan have 5 Kvint. At man ved en talmæssig Opskrivning af dette vil bruge både 5-tallet og 8-tallet, er ganske rimeligt; men skulde man gå frem efter, hvad der kunde synes rimeligst, så måtte det ske ved at lade 5-tallet beholde den vanlige Plads i Linien; thi 5-tallet skal betegne, at der er 5 af en vis Slags; 5 er det egentlige Antal eller Tal; og derimod burde 8-tallet have en noget afvigende Stilling eller Betegnelse; thi det skal ikke betegne, at der er 8 af en vis Slags, men kun antyde Arten af dem, hvoraf der er 5. nemlig den Art, som opståer, når 1 deles ligeligt mellem 8. Formen 58,for 5 Ottendedele vilde altså i og for sig være meget træffende og har på sin Vis nogen Lighed med den babyloniske 5' for 5 Mi- nuter, idet her Minuttegnet blot er Stedfortræder for 60; men når vi dog ikke fastholde den græske Form og ikke lier ville indøve Brøker under denne, så er det, fordi man senere har taget denne Form i Brug som Udtryk for noget ganske andet; herom senere. Hos Hinduerne træffe vi den samme Slags Brøker, men under Formen hvis den blev skrevet med vore Siffre. På samme Måde træffes Brøker hos Araberne; og hvis der da tillige fandtes hele, f. Ex. 7|, skrev de det s- Hvis der derimod ikke var Hele, skrev Araberne 8 et Nul på de Heles Plads; altså * betyder Selve Brøkstregen dukker først frem omtrent År 1200 hos en Mathematiker ved Navn Leonardo af Pisa. Når vi herefter skrive 5 Ottendedele således så må det altså erindres, at denne Skrivemåde er en ren vilkårlig Vedtægt, at det egentlige Tal er o, som derfor også kaldes Tælleren, medens 8 kun antyder Navnet på dem, hvoraf der er 5; og 8 kaldes derfor Nævneren. Medens 5-tallet altså kan behandles på tilsvarende Måder,