Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

FORORD. „og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, lian ej først havde kjær.“ N. F. S. Grundtvig. En hinduisk Mathematiker, Bhaskara Akarya, liar skrevet et Værk, hvis ene Del lian har kaldt Lilavati, o: „den Yndige", som der siges, for at gjøre sin Datters Navn udødeligt. I Slutningen af denne Del hedder det om Mathematiken: „Glæde og Lykke vil i denne Verden altid voxe for den, der i sit Indre har optaget Lilavati; skjønne Forhold ere hendes Lemmers Pryd; rene og fuldendte hendes Løsninger, og smagfuldt på Exempler hendes Sprog“. At der er noget rigtigt i denne hinduiske Billedtale, vil enhver kunne stadfæste, som er kommen i noget for- troligt Forhold til Mathematiken. Når der på den anden Side findes mangfoldige Mennesker, for hvem Mathematiken lige- frem er til Plage, kommer dette blot af, at den fornødne For- trolighed aldrig er indtrådt for dem. Grunden hertil, troer jeg, er at søge deri, at man tidt ikke levner Begynderen den nødvendige Ro til at dvæle i de første Sætninger. Læreren synes, at de ere så over- måde simple, og Eleven finder også, at Talen drejer sig om rene Bagateller; men når man er kommen et lidet Stykke frem, kjører man fast, fordi Eleven vel har ladet de spinkle Sætninger passere, har måske også været så flittig, at han eller hun „kan“ dem; men dette er ikke nok i Mathematiken. Man må kunne tale om disse Ting af egen Forståelse og med egne Ord — ikke med lånte Ord eller Remser, hvis Rigtighed man vel har indrømmet, men