Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

BRØK. 61 man foldede hver Brøks Tæller og Nævner med alle de andre Nævnere; thi da vilde alle Brøkerne til Nævner have, hvad der fåes ved Foldning af alle Nævnerne; men man kan ofte nøjes med en mindre Fællesnævner. Så- ledes ville g og t52 ikke behøve at få Nævneren 96, men ville kunne nøjes med Fællesnævneren 24, hvorved de ændres til og Hvad Fællesnævneren må være, findes ved at op- løse Nævnerne i sådanne Tal, som de ved Foldning kunne tænkes opståede af. 8 kan opløses i 2 Gange 2 Gange 2, og 12 i 2 Gange 2 Gange 3. Når ingen af disse kan forsvinde ved Forkortning, må Fællesnævneren indeholde 2 og 3 i så stort et Antal, som de findes i den Nævner, hvor der er flest af dem. Altså må Fællesnævneren være 2 Gange 2 Gange 2 Gange 3 eller 24. — Dernæst må hver Brøks Tæller og Nævner foldes med de Tal, der findes mere i Fællesnævneren end i deres egen Nævner, hvilket forøvrigt er det samme som fåes, når Fællesnævneren deles med Brøkens Nævner. Ved praktisk Regning opstiller man gjerne Opgaven på lignende Måde som følgende. Brøkerne T5^, og T2S skulle sammenlægges. Man opskriver da Nævnerne og prøver sig frem, om de ere delelige med de små Tal: 2, 3, 5, 7 osv., og sådan Deling udføres i alle de Tal, hvor den er mulig, altså: 2) 5 — 12 — 10 — 15 6 — 5 — 15 3)5—3— 5 — 15 5) 5 — 1 — 5 -- 5 1 — 1 — 1 — 1 Dernæst dannes Fællesnævneren ved Foldning af de så- ledes udskildte Tal: 2, 2, 3, 5. Den bliver her 60. Man opskriver dernæst Brøkerne i en Række lodret