Kortfattet Chemi

14-0 IGCnO? + 14 HG1 = 2 KC1 + 2 CrCh + Cle + 7 H2O. Særlig let foregaa disse Processer, naar der samtidig er et reducerende Stof tilstede, der kan optage den ud- viklede Ilt. Hertil anvendes ofte Vinaand. Svovlforbindelser. Jernforsvovl, Fe S, dannes ved Sammensmelt- ning af Bestanddelene som en metalglindsende Masse, som ofte gaar i Handelen, støbt i Former. Dette Svovljern benyttes til Fremstilling' af Svovlbrinte, idet det let opløses i fortyndet Saltsyre eller Svovlsyre under Udvikling af denne Luftart: Fe S 4- 2 HC1 = FeGb H2S. I Almindelighed indeholder Svovljernet Overskud af Jern, som med Syren giver Brint, og den dannede Svovlbrinte er da blandet hermed, noget, der dog intet har at sige med Hensyn til dens Anvendelse i Analysen. Ved Fældning af et Jernforiltesalt med Svovlammonium faaes Svovljern som et sort Bundfald: FeSCU -|- (NH-øzS = FeS + (NH4)2SO4. Dette Bundfald ilter sig meget let til Ferrosulfat (FeS O« = FeSOi), hvorfor man i Analysen maa udvaske det med Vand, der indeholder lidt Svovlammonium, som slrax vilde gjenomdanne Ferrosulfat til Svovljern. I ganske ringe Mængde optræder Bund- faldet i Vædsken som grønlige Fnug. Svovlkies, FeSs, findes i stor Mængde i Naturen. Ved Ristning danner det Svovlsyrling (se Pg. 38). Naar det forvittrer ved at henligge i fugtig Luft, dannes Ferro- sulfat (se Pg. 142). Svovlkies er ofte arsenholdigt. Svovlmangan, MnS, dannes som et blegrødt (trikotfarvet) Bundfald ved Fældning af et Manganosalt mecl Svovlammonium: M11SO4 4- (NH4)2S = MnS + (NH4)2SO4.