Kortfattet Chemi

Forfatter: A. CHRISTENSEN

År: 1894

Forlag: DET REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 200

UDK: 54 (024)

BESTEMT TIL FORBEREDELSE

TIL

PHARMACEUTISK MEDHJÆLPEREXAMEN

AF

A. CHRISTENSEN

DOCENT I CHEMI VED PHARMACEUTISK LÆREANSTAL

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
8 Vgdl. Brom, 8 Vgdl. Ilt og 16 Vgdl. Svovl sig med 1 Vgcll. Brint, og 35,e, 80, 8 og 16 angive altsaa Ækvi- valenttallene for de nævnte Grundstoffer. Faar et Grundstof med et andet danner fere end en Forbindelse, da staa de varierende Mængder af det andet Stof, som forene sig med en og samme Mængde af det første, i et simpelt Talforhold til hinanden (Loven om de multiple Proportioner). Kvælstof forener sig saalecles med Ilt til 5 for- skjellige Forbindelser, i hvilke Vægtforholdene mellem Bestanddelene ere følgende: 7 Dele Kvælstof = 4 Dele Tit 7 — — = 8 — - 7 — — = 12 — - 7 — — = 16 — - 7 — — = 20 - Forholdet imellem disse forskjellige lltmængder, der for- ene sig med den samme Mængde Kvælstof, er 1: 2 : 3:4:5. At Stofferne forene sig efter bestemte Vægt for hold, og at. de, forsaavidt som de danne tiere Forbindelser med hinanden, følge Loven om de multiple Proportioner, finder nu netop sin Forklaring i Atomtheorien. Med Hensyn til det første Punkt er det et bestemt Antal Atomer af det ene Stof, der med et bestemt Antal af det andet Stof danner vedkommende Forbindelses Mole- kuler; med Hensyn l il det andet Punkt, da er det et og samme Antal Atomer af det ene Stof, der forener sig med 1—2—3—4 eller 5 Atomer af det andet, idet der derved efter Omstændighederne dannes en af de. 5 For- bindelsers Molekuler. Vi sætte Brinten som Enhed for Atomtallene — Brintatomets Vægt — l — men ved at undersøge For- bindelsernes Dannelse i luftformig Tilstand komme vi til Erkjendelse af, at Ækvivalent og Atom ingenlunde altid er det samme, at der tvertimod meget, ofte skal niere