Kortfattet Chemi

34 i Miler — de saakaldte Calcaroni —, i hvilke Svovlet opstables og antændes. Herved forbrænder en Del af det getår tabt, medens Røsten smelter ved den frembragte Varme, og tappes fra. Det saaledes vundne Uaasvovl er dog endnu langtfra rent, men indeholder jordagtige Ind- blandinger; det renses derfor i Reglen yderligere ved en Sublimation, der næsten udelukkende foretages i Mar- seille. Svovlet ophedes i Retorter af Støbejern, og de udviklede Dampe ledes ind i et stort, muret Rum, hvor de fortættes. Naar Sublimationen foregaar langsomt, af- kjøles Svovlet under Smeltepunktet og falder da ned som Fnug, der danner de saakaldte Svovlblomster, Sulfur sublimatum venale. Foregaar Sublimationen derimod hur- tigt, vil Temperaturen i Fortætningsrummet snart naa op over Svovlets Smeltepunkt, og der faas da smeltet Svovl, som tappes ud, og i fugtige, koniske Træformer støbes til Stangsvovl. — Svovl vindes ogsaa ved Ophed- ning al det i stor Mængde, f. Ex. i Svérrig, forekommende Svovlkies. Herved foregaar Indvindingen paa lignende Maade som ved Fremstillingen af Sulphur sublimat, venale, men kun 7a af Svovlet frigjøres: 3 FeSa = FeaSé + S2. Da Svovlkiesen i Reglen indeholder Spor af Svovlarsen, bliver Svovl, der vindes af dette Materiale, arsenholcligt, og man maa derfor altid vente at træffe denne farlige Urenhed deri. I Ph. Dan. 1893, er Svovl officinel som: 1) Sulfur sublimat, venal. Dette bestaar af al- mindeligt rhombisk Svovl, der er uopløseligt i Svovlkulstof. Efterat være bortbrændt, maa det højst efterlade 1 °/0 Uren- heder. 3) Sulfur sublimat., der vindes af det foregaaende ved Digestion med 1 °/o-holdig Ammoniakvand. Ved denne Behandling vilde Svovlarsen nemlig opløses i Ammoniakvand, medens Svovlet slet ikke paavirkes. Efter to Dages Henstand med Ammoniakvandet frahældes dette, og Svovlet udvaskes fuldstændigt og tørres.