Kortfattet Chemi

33 Mængde chemiske Forbindelser: 1) i mange Svovlmetaller, f. Svovlkies, FeSa, Blyglands, PbS, Antimonglands eller Spydglands, SbsSa, Zinkblende, ZnS.; 2) i de naturligt forekommende svovlsure Salte (eller Sulfater), f. Ex. Gips (Calciumsulfat), Tungspath (Baryumsulfat), Kiese- rit (Magniumsulfat), Glaubersalt (Natriumsulfat) o. s. v.; 3) i mange organiske Stoffer, f. Ex. Albuminstoffer, Horn, Haar o. il. Det naturligt forekommende Svovl krystalliserer i det rhombiske System; det er gult og sprødt, uden Lugt og Smag og af Vf. 2,0. Det er uopløseligt i Vand, i ringe Grad opløseligt i Vinaand og Æther, men opløses lettere i Terpentinolie og særlig let i Svovlkulstof. Svovl smelter ved 114,5° til en gul, olieagtig Vædske; ved lortsat Ophedning bliver det tyktflydende og brunt, saa det ved c. 250° ikke kan hældes ud af mindre Kar. Ved Ophedning udover denne Temperatur bliver det atter tyndtflydende, men beholder den brune Farve, indtil det endelig ved 448° kommer i Kog. Hældes det til c. 400° ophedede Svovl ud i et Kar med koldt Vand, stivner det til en brisn, amorf, plastisk Masse — amorft Svovl —, der ved Henliggen i Luften igjen gaar over til almindeligt rhombisk Svovl. Afkjøler man smeltet Svovl langsomt, saaledes at Temperaturen ikke naaer ned under 95,6°, stivner det til gjennemsigtige og bøjelige, monokliniske Krystaller, der ogsaa ved almindelig Temperatur gaa over til rhom- bisk Svovl. Svovlet er altsaa dimorft. Ved Ophedning i Luften brænder Svovl under Dan- nelse af Svovlsyrlinganhydrid: S -j- O2 = SO2. Det forener sig ligeledes ved Ophedning med de aller fleste andre Grundstoffer, saaledes med alle Metaller, undtagen Guld. Svovlet fremstilles særlig ved Rensning af det naturligt forekommende, som paa selve Stedet, hvor det brydes, underkastes en Afsmeltning. Denne foretages almindeligst 3