Kortfattet Chemi

66 Brintforbindelser. Foruden Ammoniak kjendes følgende vigtigere Brint- forbindelser indenfor Kvælstofgruppen: Phosphorbrinte PHu, der dannes ved Kogning af Fosfor med stærke Baser som KOH, Na OH eller Ba(OH)2, eller ved Behandling af Fosformetaller med Syrer. Den er luftformig- og har en ilde Lugt. — Arsenbrinte, As Ha, og Antimonbrinte, SbHa, dannes af Arsen- eller Antimonmetaller ved Til- sætning af Syrer (Saltsyre eller Svovlsyre), men dannes tillige ved Indvirkning af Brint in statu nascendi p.aa Arsen- eller Antimonilter, f. Ex.: AS2O3 + 6 H2 = 2 AsHs + 3 H2O. De ere begge farveløse Luftarter, der ved Ophedning let spaltes til Arsen — eller Antimon — og Brint. De ere brændbare, f. Ex.: 2 As Ha -f- 3 O2 = AS2O3 3 H2(X — Arsenbrinten er yderst giftig. Dens her nævnte Frem- stillingsmethode benyttes til Paavisning af Arsenik ved den Marsh'ske Prøve-. I en tohalset Woulfsk Flaske kommes Zink og for- tyndet Svovlsyre, hvorved der udvikles Brint. Naar Knaldluften er uddreven, hældes den Opløsning, som skal prøves for Arsen, ned gjennem en Sikkerhedstragt, som er anbragt i den ene af Flaskens Halse, medens den udviklede Brint gjennem et Afledningsrør i den anden Hals føres gjennem et U-formigt Tørringsrør med Ghlor- calcium, og strømmer ud af et i en Spids udtrukket Rør. Opheder man ved Hjælp af en Lampe dette Rør, vil Arsenbrinten, om den lindes i den gjennem Røret pas- serende Brint, afsætte Arsen som en blaasort Plet. Ogsaa kan man antænde den udstrømmende Brint og holde en kold Porcellainsskaal ind i Flammen; der vil da afsætte sig en Arsenplet paa den kolde Skaal, pua