Kortfattet Chemi

77 Stenkul (c. 80 °/0 Kul), Brunkul (c. 70 °/0 Kul), medens Tørn, der betegner det første Stadium af Omdannelsen, kun indeholder c. 60 °/0 Kul. Men foruden disse Uren- heder, der ved Ophedning uden Luftens Adgang forflyg- tiges væsentligst som luftformige Forbindelser (se Pg. 78), indeholde alle disse Kularter betydelige Mængder af uorganiske Urenheder, der, efter at Kullet er bortbrændt, blive tilbage som Aske. Trækul dannes ved Forkulning af Træ, der enten opstables i Stakke (Miler) dækkede med Græstørv, saa- ledes at det efter Antændelse kun forbrænder ufuldstændigt, eller det ophedes i Retorter, hvilken sidste Fremgangs- maade har den Fordel, at man da vinder den samtidigt dannede Tjære og Træsyre (se org. Chemi), der ved den første Methode gaar tilspilde. Trækul, der bruges i Officinet, skulle være tilberedte af lettere Træsorter. De skulle være fuldstændigt forkullede, hvad der prøves ved, at de klinge ved at slaas imod en haard Gjenstand eller ved, at de give et farveløst Filtrat ved at koges med Vand. Trækul er et meget porøst Legeme og fortætter derfor i betydelig Grad baade Luftarter og mange far- vende og lugtende Stoffer paa sin Overflade. Derfor anvendes det til Affarvning af mange Vædsker, f. Ex. vegetabilske Udtræk, til at borttage Fusellugten af Spiri- tus, og endvidere, navnlig i varmere Egne, til at komme i Ligkister, idet det i rigelig Grad indsuger de ved For- raadnelsen opstaaede Luftarter. Det finder endelig en udstrakt Anvendelse til Krudt, der er en Blanding af Kul, Salpeter og Svovl, og til Indvinding af Metaller, hvis Ilter ved Ophedning dermed reduceres, f. Ex. Fe2O3 + 3 C = Fes + 3 CO og: CuO + C = Gu + CO. Benkul vindes ved Forkulning af Ben. Det inde- holder Benenes Askebestanddele, der hovedsageligt be- staa af phosphorsur Kalk. Benkul benyttes i Sukker-