Kortfattet Chemi

82 Svovlsyre under Dannelse af Svovlsyrling (ligesom Kobber, se Pg. 39). Sn + 2 H2SO4 = SnSCh + SO2 + °2 H2O. Derimod danner det ikke Salt med Salpetersyre, men iltes af denne til Tinsyre, H4S11O4. Det forholder sig saaledes dels som et Metal, dels som et Metalloid; som et Metal i de Forbindelser, hvori det optræder 2- gyldigt, som et Metalloid i de, hvori det er 4-gylcligt. Iltforbindelser og Hydroxyder. Af Silicium kjende vi Kiselsyreanhydrid, SiOs, og Kiselsyre, EUSiCh; af Tinnet kjende vi Tinforilte, SnO, og Tinforiltehydrat, Sn(0H)2, der forholde sig som Base- anhydrid og Base, samt Tinsyreanhydrid, S11O2, og Tin- syre, Sn(OH)*. Kiselsyreanhydrid, SiOa, findes i Naturen i stor Mængde som Kvarts og Sand, krystallinsk som Bjerg- krystal, Amethyst og Røgtopas, amorf som Flint. Agat, Opal, Jaspis o. s. v. Det faas ved Ophedning af Kiselsyre som et hvidt Pulver, fuldstændig uopløseligt i Vand og Syrer, undtagen i Fluorbrinte. Kiselsyren faas af Vandglas, der igjen fremstilles ved Sammensmeltning af Sand med tør Soda. Sætte vi Saltsyre til kiselsurt Natron (Vandglas), vil der dannes Chlornatriurn, og Kiselsyren vil frigjøres: Nas Si 03 4- 2HC1 + H2O = 2NaCl + HiSiCh. Hvis Vandglas- opløsningen er nogenlunde concentreret, vil Kiselsyren udskilles som et geléagtigt Bundfald; er den meget for- tyndet, kommer der intet Bundfald, da Syren er noget opløselig i Vand. Den kan renses ved Dialyse, hvorved Chlornatriurn og Overskud af Saltsyre fjernes, medens den amorfe Kiselsyre bliver tilbage og ved Tørring i Luften eller i Svovlsyreklokken viser sig som et hvidt Pulver, der lader sig opløse i Fluorbrinte og i Natronlud. De kiselsure Salte, Silicater, ere med Undtagelse af