Kortfattet Chemi

Metallerne. Betegnelsen Metaller og Metalloider have ikke nogen videnskabelig Betydning længere. Der kan ikke drages nogen skarp Grændse mellem disse 2 Grupper (f. Ex. forholde Vismuth og Tin sig med Hensyn til deres fy- siske Egenskaber som Metaller, medens de i chemisk Henseende ofte slutte sig henholdsvis til Kvælstof- og Siliciumgruppen, altsaa til Metalloiderne). — I Alminde- lighed kan man sige, at Metallerne ere de Grundstoffer, der i compakt Tilstand have Metalglands (se dog Jod og Grafit) og hvoraf et eller flere Ilter ere Baseanhy- drider. Metallerne ere faste Legemer, kun Kvægsølv er flydende. De ere ugjennemsigtige, i Reglen af hvid eller graablaa Farve. Dog er Kobber rødt, Guld og enkelte andre gule. Deres fysiske Egenskaber variere iøvrigt betyde- ligt, saale.cles Vægtfylden fra 0,59 (Lithium) til 22,5 (Osmium), Smeltepunktet fra — 40 0 (Kvægsølv) til c. 1800 0 (Platin) og derover. — Kalium og- Natrium ere voxbløde, Bly ridses af Neglen, Jern og Zink ere be- tydeligt haardere, men ridses af Glas, medens enkelte som Mangan og Chrom ere saa haarde, at de kunne ridse Glas. Evnen til at lade sig udhamre i tynde Pla- der (Smidighed) er meget stor for flere Metallers Ved- kommende, f. Ex. Guld og Sølv, mindre f. Ex. for Jern og Zink. Metallernes Styrke maales ved den Vægt, en Metaltraad af et bestemt Gjennemsnit kan bære uden at briste. Temperaturen forandrer ofte disse Egenskaber i væsentlig Grad ligesom ogsaa smaa Mængder af frem-