Kortfattet Chemi

87 mede tilsatte Stoffer. Saaledes optræder Jern som Smedejern, som Staal og som Støbejern i 3 forskjellige Former paa Grund af et ulige Kulstofindhold. Metal- lerne ere gode Ledere for Varme og Elektricitet; kun enkelte af dem kunne blive magnetiske. Ved Sammensmeltning af Metaller faas Legeringer, der have metallisk Udseende, men som kunne have Egenskaber, der ikke lade sig beregne af Bestanddelenes. Jevnlig vil f. Ex. Smeltepunktet ligge lavere end for Metallerne, hvoraf de ere dannede. — Kvægsølvets Legeringer kaldes Amalgamer. I ældre Tid inddelte man Metallerne i lette og tunge Metaller, idet man ved de lette forstod de, hvis Vægtfylde laa under 5. Næsten alle disse Metaller an- gribes let af fugtig Luft — dog holder Aluminium og tildels Magnium sig godt. — Ogsaa de fleste af de øv- rige Metaller angribes af Luftens Ilt under Tilstedeværelse af Fugtighed; men naar den Hinde (af Hydroxyd eller basisk Carbonat), der derved dannes paa Overfladen, er uigjennemtrængelig for Luften, beskytter den Metallet mod videre Indvirkning. Saaledes ere Forholdene f. Ex. for Magnium og Zink, men ikke for Jern, da det paa Overfladen dannede Jerntveiltehydrat er porøst. Ved Opløsning af et Metal i en Syre dannes et Salt, idet Metallet erstatter Syrens Brint, som enten fri- gjøres eller, saafremt Syren har iltende Egenskaber, om- dannes til Vand. Opløsningen indeholder altsaa Saltet og ikke Metallet. En Opløsning af Metallet som saadant kan overhovedet ikke tilvejebringes. Metallernes almindeligste Forbindelser ere: Ilter og Hydroxyder (der ere Baser), Svovlforbindelser og Salte. Ilterne faas oftest ved Ophedning af flygtige Syrers Salte, idet Syreanhydridet gaar bort i Varmen. F. Ex. faas Zinkilte ved Ophedning af Garbonatet, Blyilte ved Ophedning af Nitratet; f. Ex.: ZnCOs = ZnO 4~ CO2 og: Pb(NOa)2 = PbO + N2O4 + O.