Indberetning Angaaende Lokomotivbygning i Danmark

15 er imidlertid ikke ukendt herhjemme, idet Begeringen til Tider har ydet den inden- landske Industri en Begunstigelse af 5 å 10 pCt. udover Prisen efter de udenlandske Tilbud. Den herved hjemlede ringe Bevægelsesfrihed mellem 0 og 7,2 Øre pr. kg vil formentlig ikke kunne volde nogen Vanskelighed, idet Licitationsprincippet vedblivende er fastholdt som Grundlag for Prisansættelsen. Med Hensyn til Indstillingen be- mærkes iøvrigt, at naar Licitationsprincippet er fastholdt, saa mener Komiteen dog, at saadanne urimeligt lave Licitationstilbud, der aabenbart kun maatte være fremsat i Spekulationsøjemed, ikke bør lægges til Grund ved Prisansættelsen. Endvidere finder Komiteen Anledning til at bemærke, at medens Adgang til Deltagelse i Forsøget bør staa aaben for alle dertil kvalificerede Fabrikker, vilde det efter (lens Formening være ødelæggende for Sagens heldige Løsning, om det efter Forsøgsperiodens Udløb blev mere end een Fabrik, der kom til at overtage Leverancen af Lokomotiver. Kun under denne Forudsætning mener Komiteen, at de i Indstillingen angivne Vilkaar vil indeholde en tilstrækkelig Beskyttelse for en dansk Lokomotivindustri. Komiteen mener, at hvis en Fabrik efter eller under Forsøgsperioden tilbyder at indrette sig paa Lokomotivfabrikation og at anbringe den til et saadant Anlæg fornødne Kapital i Foretagendet, bør Leverancen paa de i Indstillingen angivne Vil- kaar overlades til den alene. Med Hensyn til den i Indstillingen angivne Sondring imellem Forsøgsperioden og Tiden efter finder Komiteen endvidere Anledning til at bemærke, at denne Sondring bør opfattes som Sondringen imellem den Periode, i hvilken Staten vil yde sit Bidrag til de Lærepenge, som Fabrikkerne under Forsøget komme til at betale, og saa den Periode, i hvilken Fabrikkerne skulle kunne hjælpe sig med den Beskyttelse, som Toldloven yder, eventuelt den yderligere Begunstigelse, som Ministeriet maatte gaa ind paa at yde Fabrikkerne. En Forsøgsperiode, i hvilken man kun arbejder med de forliaandeværende Fabrikationsindretninger, og som ikke er lagt an paa successive at føre til at kunne fabrikere hele Statens — eller hellere hele Landets — Forbrug, altsaa lagt an paa efter Forløbet af 5 a 6 Aar at kunne fabrikere mindst 30 Loko- motiver pr. Aar, har ingen praktisk Værdi, vil blot forhale Sagens Afgørelse og dertil koste en Mængde Penge. Komiteen har fremdeles fundet det rigtigst at foreslaa Ministeriet at henvende sig til Sammenslutningen af Fabrikanter i Jernindustrien for at give denne som den dertil mest kompetente Institution Lejlighed til — efter forudgaaende Forhandling med Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund — at udtale sig om, 1) hvilke Fabrikker Staten ved Forsøgsperiodens Begyndelse kan henvende sig til, naar Hensyn tages saavel til den tilstedeværende Stab af faguddannede Arbejdere som de forhaandenværende Værkstedsindretninger, samt om 2) hvorvidt Sammenslutningen er enig med Komiteen i den Betragtning, at den i Komiteens Forslag foreslaaede Beskyttelse kun kan anses tilstrækkelig for en enkelt Fabrik. København i Juli 1909. Busse, Caroe. I. A. Hansen. Formand. Ivar Knudsen. F. F. Samuelsen. Knud Gregersen, Sekretær.