Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

96 Ved en bestemt Buelængde holde H’s og S’s Tiltræk- ninger i Forbindelse med KuJholdernes Vægt hinanden i Ligevægt, og Bevægelsen standser derfor. Kullene brænde nu efterhaanden bort, og Shuntsolenoiden faar derved Overtaget, hvorved Kullene atter nærme sig til hin- anden, indtil der igen er Ligevægt og saaledes videre. Tridsen T er saaledes indrettet, at den kun kan dreje sig i Pilens Retning (se Fig.); herved opnaas en ro- ligere Tænding af Lampen, idet Snoren under Tændingen maa glide over Tridsen, hvorved Bevægelsen er stærkt bremset. Ogsaa under normal Brænding virker den nævnte Anordning beroligende paa Lampen. Midt paa Fig. ses en lille Elektromagnet m, der gen- nemstrømmes af Hovedstrømmen. Brydes denne (f. Ex. hvis der ikke er mere Kul tilbage), slipper M sit Anker og indskyder derved en Modstand, w, der netop tager lige saa meget Strøm som Lampen under normal Drift. Brænder der flere Lamper i Serie, vil altsaa kun den paagældende Lampe gaa ud. Lampen indreguleres ved at forandre paa Længden af den Snor, hvori Kulholderne hænge, eller ved at forandre paa Kærnerne k og ki’s Stilling i Forhold til hinanden (k og ki kunne forskydes i de Rør, hvori de ere fæstede) eller endelig ved at forandre paa Kulhol- dernes Vægt ved Hjælp af smaa Blylodder. Tilledningstraadene til Buelampernes Kul kunne være bøjelige Ledninger, snoede af ganske tynd Kobbertraad og isolerede ved paatrukne Glasperler. Alle Lednings- traade ere isolerede fra Lampestellet. Naar Kullene ere brændte ud, maa en Stopper automatisk standse videre Regulering, da Lysbuen ellers vil dannes mellem Kul- holderne og ødelægge disse. Selve Regulerværket i en Buelampe er godt beskyttet mod Snavs og Fugtighed; derimod maa alle Dele under Regulerværket daglig afpudses, da Kulpartikler ellers hurtigt vil tilstoppe Føringerne og derved hindre Regu- leringen. Ved Isætning af Kul maa der paases, at Spidserne af disse sidde nøjagtig lige for hinanden. Ved at tilsætte Buelampekullene forskellige Metalsalte kan opnaas, at det udkastede Lys antager et gulligt eller rødligt Skær, og at Buen breder sig flammeagtigt ud til Siden. De for saadanne Kul indrettede Buelamper kaldes derfor Flanimebuelamper; de kunne regnes at give ca. 1,5—2 Gange saa meget Lys for samme Strømstyrke,