Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm
Forfatter: H. Rée, F.C. Leth
År: 1907
Serie: Vejledning for Elektriske Installatører
Forlag: H. Hagerup's Forlag
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 191
UDK: 621.30 Let TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000257
Autoriseret til brug ved examen for autoriserede installatører af elektrikse anlæg i København
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
men brænde ikke saa roligt som almindelige Lamper.
Flammekullene give en Del mere Aske end andre Kul,
og deres Anvendelse kræver derfor mere Pudsning.
Endvidere brænde Flammekullene hurtigere end andre
Kul, og man maa derfor benytte længere Kul i en
Flammebuelampe end i en anden Buelampe med samme
Brændetid.
En særlig Form for Flammebuelamper er den saa-
kaldte Bremerlampe, hvor Buen brænder mellem Spid-
serne af skraat nedadvendte Kul; man faar herved Lyset
fra begge Kulspidserne kastet nedad og opnaar saaledes
en stor Lysstyrke i nedadgaaende Retning.
27. Glødelamper. Sendes en tilstrækkelig stærk elek-
trisk Strøm igennem en Leder, vil den gløde (se Stykke
12) og derved udstraale Lys. Jo stærkere Hvidglødhede
Lederen opvarmes til, desto mere Lys vil den udstraale
for en vis Mængde anvendt elektrisk Energi.
Naar Lederne komme op paa de Temperaturer, der
ere nødvendige for at faa et nogenlunde økonomisk Re-
sultat med Hensyn til Lysudbyttet, ville de imidlertid i
Reglen i Løbet af kort Tid forbrænde, saafremt Glød-
ningen ikke sker i lufttomt Rum. Til Glødelegeme maa
endvidere vælges et Stof, der ikke fordamper for hur-
tigt, selv om det opvarmes til Hvidglødhede.
Glødelegemet i en Glødelampe bestaar af en tynd
Kultraad anbragt i en lufttom Glasklokke. Enderne af
Traaden ere førte ud igennem Glasset.
Fremstillingen af Glødelamper sker i Hovedtrækkene
paa følgende Maade:
Ren Bomuld opløses i Svovlsyre og den derved dan-
nede grødagtige Masse, Cellulose, udvadskes med Vand
i 4 til 6 Uger; efter at Massen derefter er godt gennem-
æltet, presses den igennem et Mundstykke med et fint
Hul, hvorved der dannes en tynd Traad, som omvikles
paa’Ruller, tørres, skæres i Stykker af passende Længde
og anbringes paa Forme, der give Traaden den Bøjning,
som ønskes.
Formene anbringes i Digler, der fyldes op med Grafit-
pulver og sættes ind i en Ovn, hvor Traadene forkulles.
De udtagne Traade gennemgaa forskellige Processer, der
tilsigte at give Traadene nøjagtig samme Tykkelse over-
alt, hvorefter de forsynes med Tilledningstraade af Pla-
tin. Disse omstøbes med en Glasskive (Fig. 76), og det
hele anbringes i Glaspæren, der udpumpes for Luft
gennem Røret R (Fig. 77) og tilsmeltes.
Ved Hjælp af Gibs befæstes Foden, som ved den i