Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm
Forfatter: H. Rée, F.C. Leth
År: 1907
Serie: Vejledning for Elektriske Installatører
Forlag: H. Hagerup's Forlag
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 191
UDK: 621.30 Let TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000257
Autoriseret til brug ved examen for autoriserede installatører af elektrikse anlæg i København
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
forskellen mellem dem saaledes 110 Volt), da siger man,
at der er en Spænding imellem dem af 110 Volt. Spæn-
ding er saaledes kun en anden Benævnelse for Potential-
forskel.
Betragtes Pumpen i Opstillingen Fig. 1, da vil man
se, at denne egentlig er Kilden til den hele Bevægelse i
Vandkredsbeløbet; hvis Pumpen ikke bevæger Vandet fra
B til A, da vil Vandstrømmen ophøre, saasnart A er tømt.
Pumpen optræder altsaa som en vandbevægende Kraft.
Paa ganske tilsvarende Maade forholder det galvaniske
Element sig i den elektriske Opstilling Fig. 2.
En i Elementet boende Kraft holder den elektriske
Strøm i Gang, optræder som den Elektriciteten bevægende
Kraft. Denne Kraft kaldes den elektromotoriske Kraft
og maales ligesom Spændingen i Volt.
3. Strømstyrke, Strømretning, Poler. Hvis man i
Opstillingen Fig 1 kender den Vandmængde, der pr.
Sekund (see.) flyder gennem R, da har man et Maal
for Vandstrømmens Styrke (Vandføringen pr. sec.). Paa
tilsvarende Maade tænker man sig, naar man ved Op-
stillingen Fig. 2 taler om, at Kobbertraaden gennem-
strømmes af en elektrisk Strøm af bestemt Styrke, at
den pr. see. gennemstrømmes af en ganske bestemt
Elektricitetsmængde.
Da selve den elektriske Strøm ikke umiddelbart kan
opfattes af Sanserne, er det, for at faa Indtryk til Be-
dømmelse af dens Styrke, nødvendigt at ty til en eller
anden af dens Virkninger, der umiddelbart kan iagt-
tages. Man har valgt at udtrykke Strømmens Styrke
ved dens kemiske Virkning.
Lad os antage, at en Kobbertraad føres fra et gal-
vanisk Elements ene Klemmeskrue (Fig. 3) hen til en
Kobberplade, A, der
er sat ned i et Glas-
kar med en Kobber-
saltopløsning (f. Ex.
Kobbervitriol), endvi-
dere at en Kobber-
traad føres fra Ele-
mentets anden Klem-
meskrue til en Kob-
berplade, B, der lige-
ledes er nedsænket i
Fig- 3.
Kobbersaltopløsnin-
gen. Der vil da gaa en elektrisk Strøm gennem Opløs-
ningen, og efter nogen Tids Forløb vil man kunne se, at
1*