Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm
Forfatter: H. Rée, F.C. Leth
År: 1907
Serie: Vejledning for Elektriske Installatører
Forlag: H. Hagerup's Forlag
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 191
UDK: 621.30 Let TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000257
Autoriseret til brug ved examen for autoriserede installatører af elektrikse anlæg i København
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Lov Nr. 9 af 23. Januar 1903 givne Bestemmelser, dog ere
alene Personer, der have bestaaet en af Ministeren for offent-
lige Arbejder godkendt Prøve for elektriske Installatører,
berettigede til at paatage sig Udførelsen og Vedligeholdelsen
af saadanne Stærkstrømsanlæg, som ere underkastede Tilsyn
ifølge § 1 c. De, som have bestaaet Prøven, have Ret til
at paatage sig elektriske Installationer overalt i Landet.
Enhver Installatør bærer Ansvaret for det af ham anvendte
Personales Duelighed og Paalidelighed. For saa vidt det
findes hensigtsmæssigt, at saadanne Prøver afholdes ved
Statens Foranstaltning,- bevilges Midlerne hertil ved de aar-
lige Finanslove.
Elektricitetskommissionen er berettiget til at undersøge,
hvorvidt Installatører udføre de dem overdragne Arbejder
paa tilfredsstillende Maade. Findes dette ikke at være Til-
fældet, kan Kommissionen efter Omstændighederne ikende
den paagældende en Statskassen tilfaldende Bøde paa indtil
100 Kr. Kommissionen kanderhos erklære, at en Installatør,
som har bestaaet den ovennævnte Prøve, har forbrudt den
ved samme erhvervede Ret, hvis den finder, at han har
gjort sig skyldig i gentagen eller i grov Forsømmelighed,
eller hvis han undlader at erlægge en ham ikendt Bøde
inden en fastsat Frist; en saadan Afgørelse kan dog ind-
ankes for Ministeren for offentlige Arbejder, der endelig
afgør Sagen.
Kapitel 2 .
4 5.
Den, der driver et elektrisk Stærkstrømsanlæg, er pligtig
at erstatte den Skade paa Person eller Gods, som forvoldes
af Anlæget, medmindre det oplyses, at den skadelidende
selv forsætlig eller ved Uagtsomhed har hidført Skaden,
eller at denne ikke kunde have været afværget ved den
Agtpaagivenhed og Omhu, som Driften af saadanne Anlæg
udkræver saavel i Henseende til Driftsmaaden som til
Materiellet.
5 6.
Den skadelidende er berettiget til Erstatning ikke blot for
den Skade, som han umiddelbart lider, men ogsaa for deraf