Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

Forfatter: H. Rée, F.C. Leth

År: 1907

Serie: Vejledning for Elektriske Installatører

Forlag: H. Hagerup's Forlag

Sted: København

Udgave: Andet Oplag

Sider: 191

UDK: 621.30 Let TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000257

Autoriseret til brug ved examen for autoriserede installatører af elektrikse anlæg i København

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 205 Forrige Næste
178 Lov Nr. 9 af 23. Januar 1903 givne Bestemmelser, dog ere alene Personer, der have bestaaet en af Ministeren for offent- lige Arbejder godkendt Prøve for elektriske Installatører, berettigede til at paatage sig Udførelsen og Vedligeholdelsen af saadanne Stærkstrømsanlæg, som ere underkastede Tilsyn ifølge § 1 c. De, som have bestaaet Prøven, have Ret til at paatage sig elektriske Installationer overalt i Landet. Enhver Installatør bærer Ansvaret for det af ham anvendte Personales Duelighed og Paalidelighed. For saa vidt det findes hensigtsmæssigt, at saadanne Prøver afholdes ved Statens Foranstaltning,- bevilges Midlerne hertil ved de aar- lige Finanslove. Elektricitetskommissionen er berettiget til at undersøge, hvorvidt Installatører udføre de dem overdragne Arbejder paa tilfredsstillende Maade. Findes dette ikke at være Til- fældet, kan Kommissionen efter Omstændighederne ikende den paagældende en Statskassen tilfaldende Bøde paa indtil 100 Kr. Kommissionen kanderhos erklære, at en Installatør, som har bestaaet den ovennævnte Prøve, har forbrudt den ved samme erhvervede Ret, hvis den finder, at han har gjort sig skyldig i gentagen eller i grov Forsømmelighed, eller hvis han undlader at erlægge en ham ikendt Bøde inden en fastsat Frist; en saadan Afgørelse kan dog ind- ankes for Ministeren for offentlige Arbejder, der endelig afgør Sagen. Kapitel 2 . 4 5. Den, der driver et elektrisk Stærkstrømsanlæg, er pligtig at erstatte den Skade paa Person eller Gods, som forvoldes af Anlæget, medmindre det oplyses, at den skadelidende selv forsætlig eller ved Uagtsomhed har hidført Skaden, eller at denne ikke kunde have været afværget ved den Agtpaagivenhed og Omhu, som Driften af saadanne Anlæg udkræver saavel i Henseende til Driftsmaaden som til Materiellet. 5 6. Den skadelidende er berettiget til Erstatning ikke blot for den Skade, som han umiddelbart lider, men ogsaa for deraf