Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

23 Strøm til Kortslutningsstedet ogsaa ville tage Skade, idet de kun ere dimensionerede efter den maximale Nytte- strømstyrke. En Kortslutning vilde saaledes kunne anrette stor Skade paa et Ledningsanlæg, hvis man ikke paa en eller anden Maade sikrede Ledningerne imod at blive udsatte for en større Strømstyrke, end de kunne taale. Dette opnaas ved Hjælp af automatiske Afbrydere, og ved de almindelige Lys- og Motoranlæg anvendes næsten altid de saakaldte Smeltesikringer, der bestaa af Metal- stykker (Lameller eller Tiaad) af Bly, Sølv eller en Le- gering, som indskydes i Ledningerne og som dimen- sioneres saaledes, at de smelte forinden Strømmen har naaet en for de paagældende Ledninger farlig Styrke. Dersom et Ledningsanlæg forgrener sig ud til tyndere og tyndere Ledninger, anbringer man som Regel en Sikring overalt, hvor der skiftes Ledningstværsnit. 13. Kemiske Virkninger. Under Ledere findes opført Syrer og Saltopløsninger. Den Maade, hvorpaa en Strøm passerer en saadan Leder, er imidlertid ikke ganske lig den, hvorpaa Strømmen passerer f. Ex. en Metalleder. Strømmen opvarmer en Metalleder, men ellers sker der intet. Ved Syrer og Saltopløsninger opvarmes Lederen ogsaa, men tillige opløses den i sine Bestanddele. Det er saaledes bekendt, hvorledes Vand opløses i Ilt og Brint. Brinten optræder som Metal og følger med Strømmen, det vil sige, den udvikler sig der, hvor Strømmen forlader Vædsken (ved den negative Pol). Hvorledes Opstillingen foretages, naar man ønsker at udskille et Metal af dets Saltopløsninger, er allerede vist ' i Fig. 3. Vi skulle her tilføje, at de Plader, gennem hvilke Strømmen føres ind og ud af Metalsaltopløsningen, kaldes Elektroder. Den, der fører Strømmen ind, kaldes Anoden, den, der fører Strømmen ud, Kalhoden. Me- tallet vil altsaa udskille sig paa Kalhoden. Hovedsætningen er følgende: Den Mængde Metal, der udfældes paa Kalhoden, er proportional med Strømstyrken og proportional med den Tid, i hvilken Strømmen virker, eller Metalmængden = k x i x t. k er et Ta], der er forskelligt for de forskellige Me- taller. Hvis i maales i Ampere, t i Sekunder og hvis k, der kaldes den elektrokemiske Ækvivalent, tages af efterfølgende Tabel, der indeholder k for en Del af de mest bekendte Metaller, saa vil Metalmængden faas i Milligram. 2*