Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

25 To Strømme, der ikke ere parallele, ville søge at dreje hinanden, saaledes at de blive parallele og gaa i samme Retning. Tænker man sig altsaa to Strømme, der krydse hinanden som i Fig. 9, saa vil A søee at nærme sie til C A og B til D. A x. Disse Forhold benyttes i flere elektriske Maaleapparater, hvorom senere. „ 15. Elektromagnetisme. Hvad 1 -B der almindeligvis forstaas ved en Fig. 9. Magnet, en Kompasnaal, en Heste- skomagnet, Magnetpoler, samt de aller almindeligste magnetiske Fremtoninger saasom magnetisk Tiltrækning og Frastødning, magnetisk Fordeling o. dslg., forud- sættes bekendt. Fig. 10. Forinden vi gaa over til at omtale Elektromagne- tismen, ville vi dog i al Korthed betragte Begrebet Magnetfelt lidt nærmere og søge at danne os et Billede af Feltet og dets Styrke. Dersom et Stykke umagnetiseret Jern bliver magnetisk, naar det anbringes et eller andet Sted i Rummet, da er der paa dette Sted et »magnetisk Felt« ø: der findes paa det paagældende Sted »magnetiserende« eller »magnetisk fordelende« Kræfter, der paavirke Jernet, saaledes at det magnetiseres. Et magnetisk Felt er en Del af Rummet, i hvilken der virker magnetisk fordelende Kræfter. Mellem Polerne N og S af den i Fig. 10 antydede Hesteskomagnet er der altsaa netop et magnetisk Felt. Lad os antage, at vi have en kort Magnetnaal, der frit kan dreje sig om sit Tyngdepunkt, og at vi anbringe den i et magnetisk Felt. Den vil da stille sig i en ganske bestemt Retning. Feltet søger nemlig at bevæge Magnet- naalens Nordpol i en ganske bestemt Retning, Sydpolen nøjagtig den mod- satte Vej, og da Naalen kan dreje sig frit, vil den tilslut indtage en Hvile- stilling, der angiver den magnetiske Krafts Retning paa det paagældende Sted. Man har vedtaget at sige, at Kraften virker den Vej, i hvilken Feltet søger at bevæge Nordpolen.