Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

29 vindingerne«. Det er ligegyldigt, hvor i det magnetiske Kredsløb man anbringer Ampérevindingerne, altsaa det er magnetisk set ligegyldigt, hvor i Magnetkredsløbet man anbringer Magnetviklingen. Magnetiserer man et Stykke Jern fra 0 og opad, der- ved at man lidt efter lidt forhøjer Magnetiseringsstrøm- men, og maaler man paa Vejen opad stadig Styrken af Magnetismen i Jernet, saa vil man se, at Magnetismen i Begyndelsen tager til omtrent i samme Forhold som Magnetiseringsstrømmen eller som Antallet af Ampére- vindinger. Senere gaar det forholdsvis langsommere og langsommere, og tilsidst naas et Punkt, ved hvilket Jernet maa anses for at være mættet med Magnetisme. Dette Punkt naas for Smedejernets Vedkommende praktisk set, naar Antallet af kraftlinier i Jernet er steget til 20000 pr. qcm. For Støbejern naas det alle- rede ved 11000 Kraftlinier pr. qcm. Afbrydes Strømmen, forsvinder Størstedelen af Mag- netismen. Der bliver dog altid noget tilbage. Denne Rest kaldes Remanens. At Staalmagneter holde sig godt, vil altsaa sige, at Staal har en høj Remanens. 16. Induktion og Selvinduktion. Dersom en Leder, f. Ex. en Kobbertraad, bevæges igennem et magnetisk Felt, saaledes at den paa sin Vej overskærer Kraftlinier, saa vil der i den opstaa en elektromotorisk Kraft, om hvilken man siger, at den induceres, eller at den op- staar ved Induktion. Ved Forsøg er det godtgjort, at denne elektromotoriske Kraft er proportional med det Antal Kraftlinier, som Lederen overskærer pr. see. Lad os antage, at vi have en Kobbertraad K og et mag- netisk Felt, saaledes som vist i Fig. 13 (Kobbertraaden er pa- rallel med Magnetens Kanter a—b og c—d), og at vi bevæge Kobbertraaden parallelt med sig selv nedad i en Retning, del- er vinkelret paa Kraftliniernes Retning i Feltet, og med en jævn Hastighed af 12 Meter pr. see. Feltet mellem Po- lerne af en Hesteskomagnet er, naar Afstanden mellem Polerne ikke er alt for stor Felt er homogent vil sige, Fig. 13. , omtrent homogent (at et at Feltintensiteten er den