Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

76 Figuren. Altsaa Omdrejningsretningen for Motoren bliver, naar Strømretningerne i Ankeret skulle være de samme og Magnetpolerne tænkes uforandrede, modsat Dynamoens Omdrejningsretning. Alt, hvad der i det foregaaende Stykke er sagt om Feltets Drejning, Børsternes Drejning, gnistfri Gang, der altsammen er en Følge af Strømmene i Ankeret, gælder altsaa ogsaa her, kun drejer Feltet sig mod Omdrej- ningen, og for at faa gnistfri Gang maa man saaledes dreje Børsterne et Stykke imod Motorens Omdrejnings- retning. Elektromotorerne kunne i Lighed med Dynamoerne være enten Seriemotorer, Shuntmotorer eller Kompound- motorer. Seriemotorerne ændre deres Omdrejningstal meget ved for- skellig Belastning og kræve derfor stadig Betjening. De reguleres ved, at der indsky- des Regulermodstande i Strøm- løbet. Under Igangsætningen udvikle Seriemotorerne en stor Trækkekraft, de anvendes derfor især til Kraner, Spor- vogne, Drejeskiver og lignende, der i Igangsætningsøjeblikket kræve stor Kraft. Strømskemaet for en Serie- motor sat til et Ledningsnet ses i hosstaaende Fig. 60. Ved Igangsætningen af Motoren, der forudsættes belastet, maa hele Modstanden W (Igangsætningsmodstanden) være inde, for at Igangsætningsstrømmen ikke skal blive for stor i Motoren. Er Motoren først i Gang, kan Mod- standen W efterhaanden udskydes, thi Ankeret udvikler da saa stor en elektromotorisk Kraft (se Stykke 16) vir- kende imod Nettets Spænding, hvorfor den ogsaa be- nævnes elektromotorisk Modkraft, at Strømstyrken kun bliver den, der svarer til det Arbejde, Motoren yder, plus Tabene i Motoren (de samme som ved Dynamoer). Som nævnt er der her forudsat, at Motoren stadig er belastet. Løber Motoren tom, eller er den kun svagt belastet, kan man ikke udskyde hele Modstanden W, idet Motorens Omdrejningstal i saa Fald vilde stige over det tilladelige. Ved aftagende Belastning bliver den Strøm, Motoren tager, nemlig mindre og mindre og derigennem