Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm
Forfatter: H. Rée, F.C. Leth
År: 1907
Serie: Vejledning for Elektriske Installatører
Forlag: H. Hagerup's Forlag
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 191
UDK: 621.30 Let TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000257
Autoriseret til brug ved examen for autoriserede installatører af elektrikse anlæg i København
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Motoren stoppe op paa W’s første Knap og da afbryde
Motorstrømmen ved Hjælp af Afbryderen.
Skal en Shuntmotors Hastighed kunne varieres, da
anbringer man som Regel en Regulermodstand i Shun-
ten. Ved at indskyde mere Modstand svækkes Magnet-
feltet og derved den elektromotoriske Modkraft; Motoren
tager da mere Strøm, som den omsætter til Arbejde,
hvilket giver sig til Kende ved, at den løber hurtigere,
indtil den elektromotoriske Modkraft har naaet tilnær-
melsesvis den samme Værdi som før. Skal Shuntmo-
torens Omdrejningsretning ændres, da vendes Strømmen
i Ankeret alene eller i Magnetvindingerne alene.
Kompoundmotorerne give stor Trækkekraft under Igang-
sætningen og regulere selv deres Hastighed, saaledes at
de løbe hurtigt for smaa Belastninger og langsomt for
store. Lad os nemlig antage, at en saadan Motor løber
tom (ubelastet). Der gaar da kun lidt Strøm gennem
Magnetens Hovedvindinger d. v. s. Feltet er det svagest
mulige. Motoren løber altsaa saa hurtigt den kan Be-
lastes den, gaar der straks Strøm gennem Hoved vin-
dingerne. Feltet tager til og Hastigheden af. Dette kan
komme til Anvendelse ved Kraner, hvor man ønsker at
løfte smaa Byrder hurtigt og svære Byrder langsomt.
Motoren besørger da selv den dertil nødvendige Regu-
lering.
Elektromotorers Nyttevirkning er for tilsvarende Stør-
relser omtrent den samme som for Dynamoer. Ved
meget smaa Motorer, x/8 H.K., Ventilatormotorer o. 1,
gaar Nyttevirkningen meget langt ned, maaske endog til
50 % og derunder.
Energien, der tilføres en Motor, er, som tidligere nævnt,
Strømstyrken multipliceret med Spændingen. Forbruger
en Motor saaledes 10 Amp. ved 220 Volt, skulde den,
hvis Virkningsgraden var 1, yde 2200 Watt eller ca 3
H.K , men Virkningsgraden for saa lille en Maskine kan
imidlertid ikke anslaas højere end til 0,8; vi faa da i
Stedet for 3 H K. kun 3 x 0,8 eller 2,4 H.K.
Elektromotorerne anvendes nu til Dags i store Mængder
og fabrikeres i Virkeligheden ogsaa af de større Fabrikker
aldeles som en Masseartikel og i alle mulige Størrelser.
Med Hensyn til Behandlingen af Dynamoer og Mo-
torer skal bemærkes:
Kommutatoren maa jævnlig renses; dette kan med
Forsigtighed ske, medens Maskinen løber rundt, ved An-
vendelse af Linned- eller Bomuldsklude svøbt om en