Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

Forfatter: H. Rée, F.C. Leth

År: 1907

Serie: Vejledning for Elektriske Installatører

Forlag: H. Hagerup's Forlag

Sted: København

Udgave: Andet Oplag

Sider: 191

UDK: 621.30 Let TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000257

Autoriseret til brug ved examen for autoriserede installatører af elektrikse anlæg i København

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 205 Forrige Næste
78 Motoren stoppe op paa W’s første Knap og da afbryde Motorstrømmen ved Hjælp af Afbryderen. Skal en Shuntmotors Hastighed kunne varieres, da anbringer man som Regel en Regulermodstand i Shun- ten. Ved at indskyde mere Modstand svækkes Magnet- feltet og derved den elektromotoriske Modkraft; Motoren tager da mere Strøm, som den omsætter til Arbejde, hvilket giver sig til Kende ved, at den løber hurtigere, indtil den elektromotoriske Modkraft har naaet tilnær- melsesvis den samme Værdi som før. Skal Shuntmo- torens Omdrejningsretning ændres, da vendes Strømmen i Ankeret alene eller i Magnetvindingerne alene. Kompoundmotorerne give stor Trækkekraft under Igang- sætningen og regulere selv deres Hastighed, saaledes at de løbe hurtigt for smaa Belastninger og langsomt for store. Lad os nemlig antage, at en saadan Motor løber tom (ubelastet). Der gaar da kun lidt Strøm gennem Magnetens Hovedvindinger d. v. s. Feltet er det svagest mulige. Motoren løber altsaa saa hurtigt den kan Be- lastes den, gaar der straks Strøm gennem Hoved vin- dingerne. Feltet tager til og Hastigheden af. Dette kan komme til Anvendelse ved Kraner, hvor man ønsker at løfte smaa Byrder hurtigt og svære Byrder langsomt. Motoren besørger da selv den dertil nødvendige Regu- lering. Elektromotorers Nyttevirkning er for tilsvarende Stør- relser omtrent den samme som for Dynamoer. Ved meget smaa Motorer, x/8 H.K., Ventilatormotorer o. 1, gaar Nyttevirkningen meget langt ned, maaske endog til 50 % og derunder. Energien, der tilføres en Motor, er, som tidligere nævnt, Strømstyrken multipliceret med Spændingen. Forbruger en Motor saaledes 10 Amp. ved 220 Volt, skulde den, hvis Virkningsgraden var 1, yde 2200 Watt eller ca 3 H.K , men Virkningsgraden for saa lille en Maskine kan imidlertid ikke anslaas højere end til 0,8; vi faa da i Stedet for 3 H K. kun 3 x 0,8 eller 2,4 H.K. Elektromotorerne anvendes nu til Dags i store Mængder og fabrikeres i Virkeligheden ogsaa af de større Fabrikker aldeles som en Masseartikel og i alle mulige Størrelser. Med Hensyn til Behandlingen af Dynamoer og Mo- torer skal bemærkes: Kommutatoren maa jævnlig renses; dette kan med Forsigtighed ske, medens Maskinen løber rundt, ved An- vendelse af Linned- eller Bomuldsklude svøbt om en