Folkebad
For Landsbygden

132 at faa del gamle .Jordgulv erstattet med et cementeret Stengulv, idet man sørger for et Afløbshul ud til Siden. Vil man koste del, er del selvfølgelig bedre at lægge en liden Kloakledning et Stykke udover. Saa bør Rummel deles i to, saaat man faar et særskilt , om ond ganske lidet Afklædningsrum. Skillevæggen kan man gjøre af dobbelt Panel. De indvendige Flader af Ydervæggene maa i Regelen gaaes over med en Kitmasse for at Sprækker og huger, saaledes som under Folkebadet beskrevet, biir tælle. Ovnsspørgsmaalet vil i Regelen være det vanskeligste. De gamle «indrøgende» Stenovne vil ingen nutildags trives ved at bruge. Derimod vil for saadanne enkeltgaards Bad den murede finske Stenovn med særskilt Røgpibe kunne passe ganske godt. (Angaaende denne Ovnstype se første Afsnit.) Man kan naturligvis ogsaa hjælpe sig med en gammel Jernovn, om man har nogen saadan. I alle Tilfælde bør man se at faa indrettet sig saa- ledes, at man kan have lidt varmt Vand forhaanden under Badningen til Brug under Indsæbning og Overskylling af Legemet. v Duschindretning kan selvfølgelig anlægges ogsaa for saadanne Smaahad, men den vil i Forhold til (let Hek koste uforholdsmæssig meget. Vil man have det Hele billig anlagt, faar man derfor nøie sig med til Slutnings- afkjøling at slaa over sig koldt Vand fra en i Badstuen anbragt Stamp, som man paa Forhaand har fyldt. I de fleste Tilfælde, hvor man skal anlægge Hjemme- bad, vil man imidlertid formentlig komme til al fæste sig ved et almindeligt Karbad, der jo er forholdsvis billigt i Anlæg, saafremt man allerede har Trykvand forhaanden. Et saadant Bad kan anlægges inde i selve Vaanings- huset. Ved Valget af Pladsen bør man taget Hensyn hl, at Adkomsten til Baderummet er saa fri, at ogsaa Tjeneste- folkene uden al genere kan faa Adgang til at bade. Rummet bør derfor f. Ex. ikke ligge saadan, at man alene kan komme til del ved al gaa gjennem Husbonds- folkenes- eller Børnenes Soveværelse.