Folkebad
For Landsbygden

135 Hvis man vil tage i Øiesyn et Badekar, som i nogle Aar har været i Brug med Fyldning over Kanten, vil man i Regelen se en styg, brun Rand nedover Karsiden efter den stadige Tapning og Drypning. Dette undgaaes ved Bundfyldning. Under Ventilen er anbragt Løftearm, hvori er fæstet Messingkjætting, hvis anden Ende er fæstet i Væggen. Ved denne Anordning opnaaes, at man ikke er udsat for at miste selve Ven tilproppen eller slaa Emaljen istykker, hvis Proppen er af Me- tal, og endelig er man fri Ventilkjæden ind- vendig i Karret. Karret opstilles saa- ledes, at det benyttede Vand har Udløb gjen- nem en Tragt i Gulvet, hvorfra Afløbsror føres nd. I Regelen er der vel Trægulv paa del Fig. 28. Bundventil for Badekar. Da Gulvet let vil ud- Sled, hvor Karbadet skal indrettes. sættes for adskilligt Vandspild, bør det for at hindre Op- raadning (lækkes af et vandtæt Materiale, f. Ex. tynd Bly- plade, som sammehloddes i Skjøderne. Pladebelægget opbrættes langs Væggene med en Kant af indtil 10 cm. og fastspigres her til Væggen. Nedløbstragten for Vandet fra Badekarret bør helst være udført af Kobber, saa at den kan fastloddes til Gulv- belægget og saa langt, at man under Gulvet bekvemt kan faa gjort Forbindelse med de Rør, som skal føres videre. Skjød paa Røret nede i Gulvet maa ikke anbringes.