ForsideBøgerKjøbenhavns Diplomatarium…s Ældre Forhold Før 1728

Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

Forfatter: O. Nielsen

År: 1872

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 797

UDK: 815

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 814 Forrige Næste
tilkommer, och mange ere begierendis saadanne haffuer och jorde at motte fange thil kiøbs for eyendom, the wille thennom lade jndhegne och god kiøbstedtz bygning ther paa sette, tha haffue wij aff wor synnerlig gunst ocli naade saa och paa thet byen saa møget thes niere maa bliffue forbedret wndt och tilladt och nu mett thette wort obne breff wnde och tillade, at forskefne borgemestere och raadmend her samestedz thil eyendome mue selige och affhende huilcke haffuer och øde jorde thennom och byenn mett rette tilkommer, dog saa at the ordenlige skulle affmaalis och skickelige gader och streder ther emellom forordineris och leggis, och huem thennom kiøber, skulle føre ther paa god kiøbstedz bygning mett huse, thegeltag och plancke- werck. Giffuit paa wort slot Kiøpnehaffnn then første dag octobris aar etc. mdlxvij. Vnder wort signet. Friderich. Kongens Segl hænger under. Udenpaa: Om kaalhall'uer och andre haffuer, att borgermester och raadt mue sellie them till eyendom. Orig, paa Perg, i Raadstue- arkivet. 316. 7 Okt. 1567. Fredrik. II. byder, at alle, der bruge borgerlig Næring, skulle skatte, og oplyser om hvem der er fritaget derfor. Wij Frederick thenn andenn osv. Giøre alle witterligt, at effter- thij oss elskelige borgemester och raadmend wdj wor kiøbstedt Kiøpne- haffn haffue ladet berette for oss, at ther skall were mange ther wdj byen boendis, som sidde skatte frij och jngen besuerringe ville drage mett the andre borgere ocli byens jndbyggere, men thennom alene wiHe befrij ther mett, at the ere wdj wor thieniste, och ligewel bruge stor neringe mett kiøb och sail, the andre ther skatter och skylder thil skade, tha paa tliett at widere klage ther om for oss icke komme skall, wille wij, att ther mett her efther saa holdis skall, att alle borgere, soin bygge och boe wdj Kiøpnehaffnn och bruge kiøp- mandschaff och anden borgelige neringe, skulle alle skatte och skylde och drage mett wdj hues besuerringe byenn paa kommer, effther soin the haffue neringe thill, dog her met wndertagit klerckeriit och the geystlige, som ordinantzen holde frij, saa ocli bogtrøckere och bog- fører, som alrede haffue wore priuilegier, tisligiste the ther haffue wor kiere herrefaders, lioglofflige ihukommelses, eller wore breffue, at skulle mue sidde skattefri] theris liiffs thiid, samledis the wore thiennere, skibßfolck och andre, som leffue aff theris besoluinge och ingen besynderlige ncring, handel eller kiøbmandschaff bruge, enthen mett øel at sellige wden huse til forprang eller i andre maade yder-