ForsideBøgerKjøbenhavns Diplomatarium…s Ældre Forhold Før 1728

Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

Forfatter: O. Nielsen

År: 1872

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 797

UDK: 815

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 814 Forrige Næste
41 97. Nedbrydes nogens Hus paa saadan Tid, eller det nedhugges med Økse eller nedrives med Hager, skal de, der bo foran Ilden, holde ham skadesløs efter Raadmændenes Skjøn. 98. Kjøber nogen noget, hvortil man skal have det Vidne der kaldes »Ven« (Wijn), og ikke har ham, skal han bøde 3 Mark til Biskoppen. 99. Den Lovovertræder, der ikke kan betale sin Bøde, skal straftes med Fængsel for Livstid eller for en Tid efter Overtrædelsens Beskaffenhed. * 100. Naar nogen dømmes til at miste sit Liv for nogen Brøde eller sættes i evigt Fængsel, tilfalder hans Gods Biskoppens Kasse. 101. Drager nogen ud af Staden med Hustru og Ejendomme og ikke kommer tilbage inden et Aar, mister han sin Borgerret, hvis han ikke faar den paany. 102 Kjøber nogen noget ved Haandgiven (Handsal), maa han hæve Handlen samme Dag, naar han giver Sælgeren 2 Ører, men har han haft det kjøbte Natten over, kan Kjøbet ikke gaa tilbage. Men har han kjøbt noget, som han først har set, og drukket Lidkjøb, staar Handlen ved Kraft. 103. Tilstaar eller overbevises nogen om, at han skylder en anden noget, skal der sættes et Tidspunkt, inden hvilket han i rede Penge skal betale sin Gæld; gjør han det ikke, skulle Raadmændene med Fogden vurdere saameget af hans Gods, som hans Gæld er værd og anvise Kreditoren ; vægrer han sig ved at tage derimod, skulle Raadmændene beholde det vurderede Gods og betale Kreditoren rede Penge. 104. Hvis noget Skib findes uden Besætning mellem Skovshoved og Rødovre Åa, Salt- holm eller Amager, skal det ikke anses for Vrag- Den, der finder det, skal iøre det til Slottet og faar Løn for sit Arbejde efter Skik og Brug. (Den nyere Text har: faar Løn for sit Arbejde af Fogden; den der ikke gjør det, anses for at ville stjæle Skibet. Fogden skal overgive Skibet til Ejermanden, naar lian kommer, og laar Lønnen for Arbejdet efter Skik og Brug). 105. Angribes nogen af Spedalskhed, kan han ikke tvinges til at træde ind i de spedalskes Hus, saalænge han undgaar offenligt Samkvem med andre. 106. Ingen, der bor paa Biskoppens Grunde, skal fjernes derfra, saalænge han betaler den aarligc Afgift, der fra gammel Tid hviler derpaa, af samme Størrelse som da Afgiften paalagdes, dog foruden de Paalæg, der i disse Dage ere gjorte og i Fremtiden ville gjøres; dog skulle nogle Boder, der særlig skulle gjøre Arbejde for Slottet, undtages herfra. 107. Alle Privilegier, der af Roskilde Kirkes Prælater til nærværende Tid ere undte Staden, skulle være ugyldige, uden forsaavidt de ere indførte i disse Paragrafer. Disse Paragrafer eller Love ere givne nu, idet der er forbeholdt Biskoppen fremdeles som nu Magt til at fortolke, ændre dem og gjøre andre ny Bestemmelser, eftersom Tidens Krav medfører og det synes ham med hans Kapitels Samtykke at kunne gavne. (Den yngre Text tillægger: Opdykker nogen Artikel, der ikke afgjøres ved disse Love, skal den drøftes og afgjøres af Biskoppens Foged og Raadmændene, hvis de ere enige. Kunne de ikke komme overens, gaar Sagen til Biskoppen, der selv paadømmer den. Alle saadanne ny Artikler, der afgjøres af Foged og Raadmænd, skulle Borgerne indføre i Stadens Bog under 3 Marks Bøde). Sket i Kjøbenhavn Aar 1294, 29 Jan., Biskop Johannes's 4de Embedsaar. (Den yngre Text tillægger: Biskoppens verdslige saavelsom aandelige Ret gaar fra Tuleshøw til Gamlebothehafn, til Amager, Saltholm, Kjøbenhavn og hvad der ligger imellem).