Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

40 gjør Retløse. Det samme sker, hvis han bliver syg og ikke inden en Maaned fra sin Sygdoms Begyndelse stiller Fuldmægtig. 80. Den der findes ikke at have ret Alen, Skæppe. Vægt, »Punder«, Bismer eller deslige, bøde første Gang 3 Mark, anden Gang 6 Mark, tredje Gang mister han sin Hovedlod og er æreløs. 81. Den, som bortfører noget af Byens Vold, overgives til Raadmændenes og Fogdens Dom. 82. Den, der bryder Stadens Planker eller Befæstning, bøde 40 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden; er han fattig, sættes han i Stadens Fængsel. 83. Den, der overstiger det Stakit, der omgiver Havnen, skal lide samme Sti at. Den, der gaar neden under Plankerne eller løsner dem, for at han kan komme ind, skal lide samme Straf. Ligesaa sker med den, der bortfører de Sten, der høie til Stadens Befæstning. 84. Den, der overbevises om at have slaaet en Vægter, bøde 40 Maik ti Biskoppen og ligesaa meget til Staden, og har han intet, skal han sættes i Stadens Fængsel. Men kan han ikke overbevises og Formodningen er imod ham, skal han rense sig med 6 Nævninger. Vægteren skal lide samme Straf, hvis han slaar nogen uden bestemt Grund. 85. Vægterne skulle føre den, der om Natten vanker om i Byen, til hans Herberg, og har han intet, skal han stille Borgen; ellers skal han være under Byens Bevogt- ning til Morgen, at han kan klare for sig. 86. Naar Byens Klokke ringer, skulle alle Vægtere være paa deres Poster til samme Klokke ringer ad Morgen, og da skulle Portvogterne være tilstede, til der ringes med den ad Aften; den, der ikke gjør det og overbevises derom, skal bøde 3 Mark til Staden eller sættes i Fængsel. Ved samme Klokkes Ringning skulle Portene og Havnen lukkes og aabnes 87. Kvinde, der er bleven Enke, skal tage Værge inden 6 Uger eller bøde 3 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden. 88. Efterlader nogen sig Børn, der ikke ere komne til Skæls Aar, skulle Raad- mændene bese og vurdere deres Gods, og Borgen stilles, at deres Moder ikke skal adsprede og forøde det. 89. Hvis nogen, der ejer Grunde og Huse, gaar 'i Kloster, skal han sælge dem til Borgere, efter at de ere tilbudte Biskoppen, og føre rede Penge med sig. 90. Hvis nogen som Barn indtræder i Kloster mod sin Faders Vilje, maa han i Fremtiden ikke faa noget af sin fædrene eller mødrene Arv. 91. Ingen maa have Magt til at kræve sin Hovedlod, medens Forældrene leve, hvis de ikke ere i Vej med at ødelægge deres Gods. 92. Hvis en Datter gifter sig mod sin Faders Vilje, maa hun i Forældrenes Live intet faa af sin fædrene eller mødrene Arv. 93. Hvis en Borgersøn taber mere i noget Spil end en Øre, er han ikke bunden til at betale det. 94. Ingen Borgers Tjener kan tabe mere i noget Spil end ovenfor er sagt, men den som vinder, skal miste alt. 95. Har nogen en lovlig Hustru og tager en Medhustru og ikke kan forbedres gjennem Kirken og ved et Aars Bandsættelse, skal han straffes efter Fogdens og Raad- mændenes Dom. Det samme sker med enhver, der offenlig er bandsat et Aar igjennem. 96. Saarer eller slaar en med Vilje en anden under Ildebrand og overbevises derom, skal han bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark, og den, der i en saadan Tid gribes i Tyveri, skal lide Tyvs Straf.