Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728
Forfatter: O. Nielsen
År: 1872
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 797
UDK: 815
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
66. Den, der styrter en anden i Vandet, bøde til den skadelidte, Biskoppen og
Byen hver 20 Mark.
67. Den, der tilbageholder en Ugærningsmand, der vil fly af Staden, og over-
giver ham til Fogden, skal have en Del af de Bøder, denne skulde give, efter
Fogdens og Raadmændenes Tykke.
68 Den, der overtræder Stadens Love og ingen Ejendom har i den, som ere
tilstrækkelige til at bøde for hans Forseelse, skal stille Borgen, men kan han ingen
laa, overgives han til Biskoppens og Stadens Varetægt, indtil han har tilfredsstillet dem.
69. Almindelig Torvedag er hver Onsdag og hver Løverdag, og den, der
krænker Freden disse Dage, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark.
Ireden varer fra Solopgang til Aftenklokkens Slag.
70. Naar nogen dør, der har Børn, som endnu ikke ere komne til Skæls Aar,
skal den nærmeste Slægtning i Fogdens og Raadmændenes Nærværelse modtage
Arveparten, imod at stille tilstrækkelig Borgen indenfor Staden, at Arvingerne skulle
faa den, naar de ere komne til Skæls Aar, men hvis Ildløs udenfra fortærer Husene,
skal han ikke godtgjøre den. Vil eller kan han ikke stille Borgen, skulle Raadmændene
tage mod Børnene og deres Gods i Fogdens Nærværelse og give dem deres Arv,
naar de komme til Skæls Aar.
71. Dør nogen uden Arvinger, skulle Raadmændene i Fogdens Nærværelse mod-
tage hans Ejendele og vogte dem, og kommer nogen lovlig Arving inden Aar og
Dag, skal han modtage dem i Fogdens Nærværelse. Ellers tilfalde de Biskoppens
Kasse.
72. Ingen kan nyde nogen Arvedel, førend den afdødes Gæld er betalt.
73. Ingen, der gjør Bryllup, maa have mere end 30 Brikker og 5 Retter og hver
Dag betales 4 Skilling (Ørtug) af hvert Fad undtagen af gejstlige. Har han flere,
betales 1 Mark til Biskoppen og 1 Mark til Staden.
74. De, der stjæle fra Borgerne, skulle holdes i Fogdens Gæmme fra den Tid
de tages til næste Tingdag, hvorfor hver Familie aarlig betaler Fogden .4 Penninge.
Har nogen Gæst taget sin Tyv i Kjøbenhavn, skal han betale Fogden Mark og føre
sin Tyv med sig; bliver Tyven ført for Tinget, dømmes han af Borgerne (Den
yngre lext har: Gæsten betaler J Mark til Fogden for Tyven og denne dømmes
næste Tingdag efter Stadens Ret).
75. Hvad Raadmændene bestemme og forordne med Biskoppens Samtykke og
Vilje, skal staa fast, og den der siger imod, skal miste sin halve Hovedlod.
76. Bliver der rejst og afgjort noget Spørgsmaal i Henhold til de Love, der ere givne
Staden al Biskoppen eller skulle gives i Fremtiden, eller ifølge fornuftige og billigede
Vedtægter, skal det forblive gyldigt for Raadmændene, der i Fogdens Nærværelse
sidde i Randet. Deo der gjør derimod, skal bøde Biskoppen og Staden sin halve
Hovedlod.
77. Ingen skal stævnes for verdslig Ret uden ved en Bysvend, der bærer en
Stav med Biskoppens Mærke, og han skal stævnes i 2 Naboers Nærværelse, og ingen
bør stævnes af ham uden til Thinget eller til det Sted, der hedder Endeboth, eller
til Raadet, hvor Raadmændene og Fogden sidde, dog Biskoppens Ret ukrænket til
at stævne til hvilket Sted han vil.
78. Den, der stævnes og ikke møder, bøde første Gang til Biskoppen 6 Ører,
anden Gang 12 Ører, tredje Gang 3 Mark, fjerde Gang 40 Mark, siden skal han og
alt hans Gods være i Biskoppens Magt.
79. Den Borger, der for Forretningers Skyld forlader Staden og vil blive borte
over 6 Dage, skal stille Fuldmægtig for sig, ellers stævnes han og straffes som den, der