Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

38 bøde hos Middelaldrens uden at det betydede By til og og Holm, hvor Taarnet ligger var et 81<igs oversætter viens v dobbelte af Gaven til Biskoppen, i Fremtiden. 55. Den, der opfører sig Roskilde, mister sin Hovedlod og nogen gaar ind ligesaa meget til sine Kaldsfæller og være vanæret som Raadmand og ikke er indsat af Biskoppen i bliver aldrig Raadmand i Fremtiden. oe dræber en anden indenfor Byens Planker, sættes 56. Naar han i evigt Fængsel. 57. Den, der saarer en anden med Sværd, Spyd eller andet Slags Vaaben, bøde for hvert enkelt Saar samme Sum til Biskoppen efter de. gamle Landslove, Fogden og Raadmændenø. 58. Den fattige, der dens og Raadniændenes Kjendelse, fordi han ikke har Penge at bøde med. (Den yngre Text har derefter følgende der ikke findes i den ældie. Den Borger, der findes hemlig eller aabenbare, selv eller ved en anden at virke for, at de af Roskilde Biskop med hans Kapitels Samtykke nu og i Fremtiden givne Love ikke holdes i Hævd, skal ikke alene anses for mensvoren, men desuden miste sin Hoved lod.) 59. Den, der afhugger en andens Ben eller Haand eller river hans Øjne ud, den saarede 40 Mark, Biskoppen og Staden hver 20 Mark. 60. Den, der slaar en anden med Stav, udraget Sværd, Sten, Kølle, lignende, bøde den skadelidte 6 Mark, Biskoppen og Staden hver 3 Mark, men der slaar en anden saaledes, at det kaldes velslaaet (trælslaaet?), bøde den for- den saarede 6 Mark, for et dobbelt ligesaa meget og til Byen, og for hvert Ben, der trækkes ud deraf, bliver der noget Lyde af Saaret, skal det vmdeies at har forbrudt sig, skal overgives til Straf efter Fog- Ben eller eller den, nærmede 40 Mark, Biskoppen og Byen hver 20 Mark. 61 Den der giver en anden en Kindhest eller drager ham i Haaret paa en haanlig Maade tager ham i Næsen eller Ørerne eller river i hans Kinder eller Klæder med Hænderne, Sværd eller Kniv uden Kjødsaar eller støder ham ud i Skarnet, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Staden hvei 3 Malk. 62. Den, der, medens han leger Tavl, faar en Kindhest eller drages i Haaret af sin Medspiller, bliver ikke delagtig i ovennævnte Bøde, og den, der dræbes under Spillet, maa ikke jordes paa Kirkegaarden. 63. Den, der gaar ind i en andens Hus lor med velberaad Hu at slaa Hus- bonden eller nogen anden i hans Hus, bøde til den slagne, Biskoppen, Staden oa Husbonden 40 Mark til hver, men den der gaar ind i en andens Hus og diæbei nogen, sættes i evigt Fængsel, fordi det kaldes Orbodemaal. 64. Naar nogen skyder Pil, Spyd eller Sten af Slynge eller noget lignende ind i en andens Gaard eller Hus, saa de skade og dræbe nogen, kaldes del Orbode- maal, men dør den ramte ikke, bode Gerningsmanden til den skadelidte, Biskoppen, Staden og Gaardens eller Husets Ejer 40 Mark til hver, og den, der dræber eller saarer nogen paa Skib, straffes nærmest paa samme Maade. 65. Den, (1er bryder Fred i det Hus. der hedder Endeboth og imellem (det ogO Skibenes Indløb paa begge Sider af hin store Befæstning, bøde til den skadelidte, -- - ■ ’ ----- om der f or- om Biskoppen og Byen hver 40 Mark. (1 Overskriften i den ynsie lext sla.u. Overholdelsen af Fred fra Taarnet til Ændæboth.) Ved den stoic »\icus«, Skribenter betyder en Borg uden Befæstning med Mure mvmÙvÙv L, __ förstaas sandsynligvis Taarnet paa Revshalen, hvilket der oftere er Tale, og Meningen er her, al <lei skal holdes lied paa den ;; v/ ved den ene Ende og hvor Endeboth, der lormodenhg Sanilingssted°for Søfolk eller Toldbod, ligger ved en anden Ende). Suhm L ved Gade (Historie XI. 173) ligesaa »Erik af Pommerns Stadsrel« g 41.