Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728
Forfatter: O. Nielsen
År: 1872
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 797
UDK: 815
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rettelser.
Side G Linie 17 Innocens III læs: Innocens IV
7-34 Innocens IH læs: Innocens IV
9 - 24- Innocens III læs: Innocens IV
- 10 - 20 Innocens III læs: Innocens IV
- 32 - 1 1295 læs: 1292
- 38 - 10 fra neden. Forklaringen af dette Sted er urigtig. Thi naar man
nærmere tænker over Stadens ældste Forhold, kan Byens Havn
ikke liave været andensteds end omkring den nuværende Slots-
holm, hvilket fandt Sted endnu længe efter Reformationen.
Christian IV er først den, der, ved i sine senere Aar af. bygge
Toldboden paa dens nuværende Sted, efterhaanden førte Skibs-
farten ud fra Byens Midte. Vel har der ved St. Anna? Bro,
hvoraf St. Annæ Plads endnu bærer Navn, i Katholicismens senere
Tid været Landingsplads, men den laa da langt udenfor Byen.
Da nu vicus ifølge Overskriften her maa oversættes ved Taarn,
og man ser, at Skibe have kunnet komme dertil fra to Sider,
har det ligget ved den gamle Havn, og Meningen er, at der skal
holdes Fred i Havnen paa begge Sider deraf; formodenlig har
det ligget nærmest ved en af Havnens Udkanter, da det i Over-
skriften hedder, at der skal holdes Fred mellem Taarnet og
Endebod, hvilket Hus maa have ligget nær ved den modsatte
Ende af Havnen, hvorpaaNavnet ogsaa tyder. Da der mi virke-
lig har staaet et Taarn paa Slotspladsen mellem Højbroptøds og
Holmens Bro, der siden blev omdannet til Kancelli (Orig. Hafn. 34),
saa er det vist dette gamle Taarn, der omtales 134-3 (dette Skrift
S. 84.) Endebod har saa ligget i Egnen omkring Snaregade.
Der er ingen Kilder, der omtale det 1256 omtalte Rævshaleborg
som liggende ved Kjøbenhavn. og Hvitfeld er vist den første,
der henlægger det. dertil (I. 250), hvortil man kunde have nogen
Anledning efter Navnet paa Grunden Rævshalen. Men dennes
Opfyldning og senere Fæstningsværkers Anlæggelse der er senere
Tiders Værk, hvorfor Paludan-Müllers Formodning (Vid. Selsk.
Skr. 5 Række, hist, og filos. Afd. 4 B. V. S. 205), at den 1256
ødelagte Rævshaleborg var den paa Laaland, vistnok er rigtig.