ForsideBøgerKjøbenhavns Diplomatarium…s Ældre Forhold Før 1728

Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

Forfatter: O. Nielsen

År: 1872

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 797

UDK: 815

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 814 Forrige Næste
Rettelser. Side G Linie 17 Innocens III læs: Innocens IV 7-34 Innocens IH læs: Innocens IV 9 - 24- Innocens III læs: Innocens IV - 10 - 20 Innocens III læs: Innocens IV - 32 - 1 1295 læs: 1292 - 38 - 10 fra neden. Forklaringen af dette Sted er urigtig. Thi naar man nærmere tænker over Stadens ældste Forhold, kan Byens Havn ikke liave været andensteds end omkring den nuværende Slots- holm, hvilket fandt Sted endnu længe efter Reformationen. Christian IV er først den, der, ved i sine senere Aar af. bygge Toldboden paa dens nuværende Sted, efterhaanden førte Skibs- farten ud fra Byens Midte. Vel har der ved St. Anna? Bro, hvoraf St. Annæ Plads endnu bærer Navn, i Katholicismens senere Tid været Landingsplads, men den laa da langt udenfor Byen. Da nu vicus ifølge Overskriften her maa oversættes ved Taarn, og man ser, at Skibe have kunnet komme dertil fra to Sider, har det ligget ved den gamle Havn, og Meningen er, at der skal holdes Fred i Havnen paa begge Sider deraf; formodenlig har det ligget nærmest ved en af Havnens Udkanter, da det i Over- skriften hedder, at der skal holdes Fred mellem Taarnet og Endebod, hvilket Hus maa have ligget nær ved den modsatte Ende af Havnen, hvorpaaNavnet ogsaa tyder. Da der mi virke- lig har staaet et Taarn paa Slotspladsen mellem Højbroptøds og Holmens Bro, der siden blev omdannet til Kancelli (Orig. Hafn. 34), saa er det vist dette gamle Taarn, der omtales 134-3 (dette Skrift S. 84.) Endebod har saa ligget i Egnen omkring Snaregade. Der er ingen Kilder, der omtale det 1256 omtalte Rævshaleborg som liggende ved Kjøbenhavn. og Hvitfeld er vist den første, der henlægger det. dertil (I. 250), hvortil man kunde have nogen Anledning efter Navnet paa Grunden Rævshalen. Men dennes Opfyldning og senere Fæstningsværkers Anlæggelse der er senere Tiders Værk, hvorfor Paludan-Müllers Formodning (Vid. Selsk. Skr. 5 Række, hist, og filos. Afd. 4 B. V. S. 205), at den 1256 ødelagte Rævshaleborg var den paa Laaland, vistnok er rigtig.