Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

2 graphien, der dog er det Underlag, hvorfra ethvert geo- graphisk Studium maa gaa ud, har ikke herved modtaget nogen høiere Udvikling eller nogen egentlig videnskabelig Charakteer. Et Land skildres endnu, orographisk talt, som en vis vilkaarlig Sammensætning af Høiland og Lavland, af Bjerge, Dale og Sletter, der ligesaa gjerne kunde være en hvilkensomhelst anden, og man indseer ikke nogensomhelst Grund til, at det netop har den Form og de Terrainforhold, som det i et foreliggende Tilfælde frembyder; det Hele gjør Indtryk af noget Vil- kaarligt og Tilfældigt. Netop lier bliver det altsaa G-eognosiens Opgave at gribe ind og at gribe ind paa en bestemt Maade, thi ligesaalidt som man i Geographien kan anvende Meteorologie, Botanik og Zoologie ved i den at indføre korte Uddrag af disse Videnskabers Resul- tater, ligesaalidt kan det for Geognosiens Vedkommende være Opgaven at meddele Noget, som den selv inde- holder paa selvsamme Maade. I Tydningen af Landenes Overfladeforhold foreligger et bestemt geographisk (oro- graphisk) Problem, som kun kan løses ved en særegen Anvendelse af Geognosien, og det bliver altsaa paa dette, at Geographen maa fæste sin Opmærksomhed for at bringe sin Videnskab i det rette Forhold til Læren om Jordskorpens Bygning og Udviklingshistorie. Paa at tilveiebringe en saadan Forbindelse mellem de omtalte Videnskaber er der mig imidlertid intet Forsøg bekjendt i den geographiske Literatur og kun enkelte Brudstykker og Localskildringer i den geognostiske. Da den hele ældre Behandling af Geographien var i høi Grad mangelfuld og uviden- skabelig, kan det ikke forbause, at det geognostiske