Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

3 Moment var aldeles udelukket, hvilket saameget mere maatte være Tilfældet, som Geognosien i strengere For- stand først skriver sig fra Slutningen af forrige og Be- gyndelsen af dette Aarhundrede, og det er først siden Ritters talentfulde Arbeider skaffede Geographien en Videnskabs Rang og nøiere faststillede dens Elementer og Behandlingsmaade, at Geognosien er fremtraadt som Moment i geographiske Skildringer. I de Ritters^ Skrifter og Afhandlinger findes derfor Geognosien op- taget som en integrerende Deel af Geographien; Ritter bemærker udtrykkeligt1), at man ved Opfattelsen og Begrændsningen af et Bjergsystem ikke kan undlade at tage Hensyn til den geognostiske Bygning, naar man kun ikke derved kommer til at adskille orographisk sammen- hørende Dele, og ligesom han i sine geographiske Skil- dringer berører Jordens plutoniske Grundforhold, de herskende Bjergarter og Formationernes forskjellige Alder, saaledes udtaler han ogsaa den Overbevisning, »at Geo- gnosien med sin saa storartet freinadskredne Udvikling stedse mere og mere vil blive en fremadskridende Geo- graphie uundværlig som dens nødvendige Grundlag, idet begge ere beslægtede og hinanden gjensidigt fuldstændig- gjørende Discipliner« 2). Medens saaledes Ritter er- kjender Geognosiens store Vigtighed og Nødvendigheden af at optage den som Moment i det geographiske Studium, ') Ritter: Abhandl. zur Begrund, einer mehr wiss. Behandl, der Erdkunde. 1852. Uber die festen Formen der Erd- rinde. 1818 p. 80. 2) Ritter: Vorlesungen fiber allg. Erdkunde. Herausgegeb. v Daniel. 1862^ p. 126.