Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

4 søger han derimod ikke, ifølge sin fortrinsviis historiske Opfattelse af Videnskaben, nærmere at udvikle dens særlige Betydning for Orographien, og ligesaahdt som han gjørRede for de geognostiske Forhold, hvorpaa Lan- denes Relief i Almindelighed beroer, ligesaalidt opfatter han Overfladens Dannelse som det nødvendige Udtryk for Landenes geognostiske Bygning og Udviklingshistorie. Ritter har foruden saamange andre Fortjenester ogsaa havt den, at indføre Geognosien som Moment i den geo- graphiske Videnskab, men idet han ikke tildelte den nogen bestemt begrændset Opgave at løse, kom Geogno- sien snarere til at optræde som noget Tilføiet end som noget i strengere Forstand Indoptaget. Den nyere Tids mange geographiske Forfattere, der navnlig i Tydskland have sluttet sig til den Ritter ske Behandling af Viden- skaben, anerkjende vistnok alle Geognosiens Bei’ettigelse som geographisk Moment, men medens man navnlig som Indledning i geographiske Værker stadigt finder kortere eller længere Udtog af det geognostiske System og ved Skildringen af de enkelte Lande ofte træffer Angivelser om de herskende Formationer og disses Udbredelse, kjender jeg dog intet Forsøg paa at sætte et Lands geognostiske Bygning (og Udviklingshistorie) i en saadan Forbindelse med dets Terrainforhold, at disse vise sig som Resultatet af hine. Hellerikke i geographiske Tids- skrifter eller Reiseværker har jeg fundet nogen Behand- ling af dette Problem, skjøndt det forresten ikke mangler paa Oplysninger om de beskrevne Egnes geognostiske Beskaffenhed, og jeg troer derfor ogsaa at turde udtale den Paastand, at det endnu ikke er bleven behandlet i