Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

5 den geographiske Literatur'), og at Geographien endnu betragter et Lands Overfladeforhold som noget blot Givet uden at see det som Udtryk for en vis indre Bygning og Resultatet af en vis bestemt Dannelsesmaade. Medens saaledes den i strengere Forstand geogra- phiske Literatur endnu ikke har fæstet sin Opmærk- somhed paa det omtalte Problem, har det mere været Gjenstand for Naturforskernes og navnlig Geognosternes Interesse. Geognosten , som studerer de for Jord- skorpen eiendommelige Bevægelser, Bjergmassernes Lei- ringsforhold og de forskjellige Forstyrrelser, for hvilke de ere udsatte, vil ogsaa uden særligt at beskjæftige sig med Terrainforholdenes Udvikling komme til at berøre mange herhen hørende Spørgsmaal, og da flere Geognoster have skjænket Terrainforholdene en specielere Opmærk- somhed, og den af Humboldt vakte Interesse for en geo- grapliisk Behandling af Naturvidenskaberne endog har bragt enkelte til at arbeide i mere geographisk Retning, !) Af nyere geographiske Værker skal jeg foruden Ritters Erdkunde (1817 og 1832) navnlig anføre følgende: Berghaus: Allg’. Länder- und Völkerkunde. 1837—44. Ungewitter: Erdbeschr. und Staatenkunde. 1844—45. Volger: Handbuch d. Geographie. 1846, 47. Roon: Erd-, Völker- und Staatenkunde, II. 1849. Liidde: Geschichte d. Methodologie d. Erdkunde. 1849. Kalckstein: Grundlinien einer physisch. Erdbeschr. 1852. Reuschle: Handbuch d. Geographie. 1858, 59. Kloden: Handbuch d. Erdkunde. 1859 — 62. Stein: Handbuch d. Geogr. und Statistik. 1855—66. Balbi: Abrég’é de Geographie. 1833. Scbouw: Europa. 1835. — Prøver paa en Jordbeskrivelse. 1851. Journ. of the royal geogr. soc. Zeitschr. fur allg. Erdkunde. Petermann: Geographische Mittheilungen.