Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

12 maatte udvides til et Areal, som var større end deres oprindelige Fladerum nemlig Keglens Grundflade, vil der danne sig et straaleformet Spaltesystem, hvis Cen- trum falder sammen med Grundfladens og altsaa efter Hævningen med Keglens Toppunkt. Jo mere Hævningen stiger, desto mere ville de frembragte Sectorer opefter fjerne sig fra hinanden, og deres Spidser komme til at danne en Kreds, hvis Radius er afhængig af Keglens Skraaning, men i Virkeligheden bliver denne Kreds altid betydeligt større, idet Sectorernes Spidser under Hæv- ningen brydes af og falde tilbage i det Indre. Summen af de Rum, som befinde sig mellem de hævede Sectorer, er aabenbart = Differentsen mellem Keglens Basis og krumme Overflade, og heri ligger en vigtig Charakteer hos Hævningskeglen, som i mange Tilfælde er af stor Betydning for den rette Bedømmelse af dens Tilblivelses- maade; paa den mere stumpe Kegle ere naturligviis Spalterne fordelte paa en større Overflade, medens de paa den mere spidse ville concentrere sig paa en mindi'e. Som et ualmindeligt smukt Exempel paa en vulcansk Hævningskegle fortjener vistnok Cantal1) at fremhæves, hvis glatte, jevntskraanende Sider ere gjennemskaarne af smalle Spaltedale, der forene sig oventil i en rummelig Circus. Fra Bunden af denne rager Pay de Griou i Veiret med sin spidse Phonolithkegle, hvis Frembrud rimeligviis har givet Anledning til Hævningen, og ved en Undersøgelse af Dalene overtyder man sig snart om, at Lagene (Trachyt, Tuff, — øverst Basalt) falde jevnt udadtil, ligesom man ogsaa i deres eensformige Mægtighed ’) Dufrenoy etE. deBeaumont: Mem. poui* serv. IL 1834. p.271o.f.