Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

17 ved de hyppigt bratte Skrænter, som betegne dets Om- kreds. Exempler paa saadanne Plateaudannelser frembyde Sand- og Leersletterne i Romeriget, Øst-Finmarkens Sandsteen og Conglomeratx) og i langt større Maalestok Nordamerikas Silurformation navnlig i New-York og i Omegnen af de store Søer* 2). De trende Hovedtyper for Hævningen, som vi i det Foregaaende have søgt at charakterisere med Hensyn til Form og Dannelsesmaade, staae imidlertid ikke saa skarpt overfor hinanden i Naturen, som det maaskee kunde synes under en almindelig theoretisk Betragtning. Den ellip- tiske Hævning er aabenbart en Forening af Kegle- og Kjædehævningen, og selv den normale Kjædehævning, hvis Længde betydeligt overgaaer Breden, er strengt taget at opfatte som en meget langstrakt Ellipse, der ved Endepunkterne viser sit Slægtskab med Keglehævningen i de radierende Spaltedale; Kegle- og Plateauhævningen kunne frembyde lignende Overgange, naar Keglen er meget flad, og det Samme gjælder om visse Høisletter og Kjæde- dannelser. Hvor Landenes Terrainforhold blive bjergrige og ikke blot frembyde en enkelt Hævning af denne eller hiin Form men et heelt Bjerg sy stem, bliver Over- fladens Relief væsentligt afhængigt af de enkelte Hæv- ningers Beskaffenhed og vil faa et forskjelligt Physiognomi, eftersom det gjentager samme Hævningstype eller frem- træder som en Forening af flere. Hvor det Første er Tilfældet, som f. Ex. i Alleghanybjergene og tildeels i Jurabjergene, der bestaae af flere parallele Heldnings- r) Kjerulf: Stenriget og Fjeldlæren. 1865. p. 58. 2) Dana : Manual of Geol. 1863. p. 167 o. f.