Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

18 kjæder, bliver Overfladens Dannelse mere eensformig, men saadanne Forhold turde i det Hele henhøre til Sjelden- hederne, og som man allerede i Forveien havde Grund til at formode, vil et større Bjergland i Reglen frembyde alle de forskjellige Hævningsformer imellem hinanden, dog saaledes, at snart den ene snart den anden kan være den fremherskende. Da Keglehævningen i det Hele forekommer sjeldent, er det Plateauhævningen i Forbindelse med de forskjellige Modificationer af Kjædehævningen, hvoraf saa- godtsom alle Bjergsystemer ere sammensatte, og den af disse Hævningsformer, som har den største Udbredelse, vil naturligviis paatrykke Bjerglandet sin særegne Cha- rakteer. Til de ved Hævningen frembragte Overfladeformer knytte sig hyppigt, som .senere vil blive angivet, forskjel- lige stokformigt eller gangformigt fremragende Eruptiv- masser, og hvor saadanne optræde efter en større Maale- stok, som f. Ex. i Alperne, bidrage de ikke alene ved deres Fjeldformer men ogsaa ved de locale Forstyrrelser, til hvilke de have givet Anledning, i høi Grad til at med- dele Omgivelserne et vildere og mere uregelmæssigt Ud- seende. — Hos den kegleformige saavelsom hos den plateauformige Hævning maae Dalene opfattes som Spalte- dale og Erosionsdale, medens derimod Heldningsdale o: saadanne, som i deres Retning og Form ere afhængige af Lagenes Strygning og Fald, kun findes udviklede i saa- danne Bjergegne, i hvilke egentlige Kjædedannelser op- træde med større Hyppighed. Efter Betragtningen af de forskjellige Hævningsformer og de ikke mindre forskjellige Terrainformer, som deraf blive Følgen, staaer det nu tilbage at kaste et Blik paa Dalene, der i ethvert Bjergland have ligesaa stor oro-