Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

21 ringe, og trækker sig sammen til en snever Spalte, hvor Bunden skraaner raskere nedad (Oetzthal, Möllthal, Fuschthal etc. etc.) x). Hvad Dannelsesmaaden angaaer maae baade Længde- og Tverdale hovedsageligt betragtes som Hævningsdale, men medens Længdedalene i dei’es Retning ere afhængige af Lagenes Strygning og i deres Form for en stor Deel af Lagenes Fald (Heldningsdale), ere derimod Tverdalene at opfatte som Spaltedale, hvis Retning er knyttet til Lagenes Fald, men hvis Form ikke staaer i noget bestemt Forhold til Lagstillingen. — Da man i Tvei’dalenes bassinformige Vidninger hyppigt finder Beviser for, at de i tidligere Tider have været Søer, maae Vidningerne aabenbart være ældre end de mellemliggende Snevringer, og det er vel ikke usandsynligt, at Vidnin- gerne beroe paa stærke Jordfald, der have ledsaget den oprindelige Hævning, medens Snevringerne turde have deres Oprindelse fra Gjennembrud af disse Søer, idet de høiere liggende efterhaanden udtømte sig i de dybere. Hvad der endnu staaer tilbage at undersøge, nemlig den Indflydelse, som den periodiske Vexel af rolige og urolige Epoker udøver paa Landenes Terrainforhold sær- ligt med Hensyn til Fordelingen af Høiland og Lavland, skal ikke paa dette Sted gjøres til Gjenstand for nogen nærmere Betragtning, da vi i det Følgende ville faae god Leilighed til at belyse denne Side af vor Opgave. Med Hensyn til de mere almene, langsomt foregaaende secu- lære Hævninger, da have disse vistnok en stor Ind- Schlagintweit: Jahrb. d. kais. königl. geol. Reichsanstalt. 1851. Nr. 2. p. 36-44.